Grænser for ansvar - Susanne Holmström

ser det, kammer de sociale processer over og skiftet sker, som protestbevægelserne bliver effektive i deres
strukturelle koblinger med nyhedsmedia, og som refleksionen samtidig åbner op for forskellige ’partnerska-
ber’, som forener en såkaldt ’etisk adfærd’ med markedskræfterne – som taler ’pengenes sprog’. I det øko-
nomiske funktionssystem vil nye sondringer blive valgt – variationer selekteres – når der i den økonomiske
kommunikation finder tilstrækkeligt mange tilslutninger sted til at stimulere kommunikation over mediet be-
talinger, og i erhvervsvirksomheder over særmediet beslutninger.
Jeg vil pege på nogle iagttagelser, jeg ser som udtryk for dette evolutionære stadies refleksive kommunikati-
on i erhvervslivet:
En polykontekstuel omverdensforståelse: Den refleksive selviagttagelse medfører, at økonomien ser
sig selv som interdependent af strukturelle koblinger imellem funktionssystemerne. Jeg ser det som et
skift i asymmetriseringen fra tidligere fasers iagttagelse af ’independens interdependens’ mod iagttagel-
sen ’interdependens independens’. Det fører til iagttagelsen af et langt bredere felt af relevante omver-
denssystemer. Dermed installeres polykontekstuelle legitimitetsreferencer og dermed den polykon-
tekstreferentielle selvlegitimeringsform, jeg udfolder afhandlingen igennem.
Stakeholder-dialoger: På organisationsniveau leder det til en iagttagelse af omverdenen som stakehol-
ders og dialogpartnere.
Refleksive interrelationer: Interrelationerne i feltet iagttages nu som ’symmetriske’ 213 ; i erhvervslivet
taler man om dialog og symmetrisk kommunikation, dvs intersystemiske relationer, som bygger på 2. or-
dens iagttagelsen af autonomien som baseret i gensidige hensyn.
Ændrede grænsesætninger: Det refleksive blik ændrer grænsesætningerne i erhvervslivet. Det afdæk-
ker interdependensen og fører til, at tidligere udgrænsede områder – miljø, menneskerettigheder, socialt
ansvar, NGOere – nu indgrænses som økonomisk relevante sagsforhold af iagttagere i det toneangivende
erhvervsliv. Som jeg ser det, er det sådan, vi kan forstå periodens iagttagelse af skiftet fra erhvervslivets
selvforståelse af sit samfundsansvar som opfyldt med den snævre egeninteresse til et samfundsansvar,
som hviler i en ’bredere egeninteresse’ (Raffnsøe og Pedersen 1995-06-02/08).
Ledelsesniveauet aktiveres: Refleksion betyder, at organisationer tematiserer deres egen enhed, deres
identitet, rolle og ansvar i samfundet. Den refleksive kommunikation synes derfor at aktivere ledelses-
kommunikationen – hvor vi dels kan forstå ledelse som den kommunikation, der paradoksalt udtrykker
organisationens helhed symbolsk, dels som den beslutningskommunikation, der sætter præmisserne for
alle andre beslutninger i en organisation (Thyssen 2000a:9). Tematiseringen af virksomhedens ansvar i
samfundet afgrænses ikke (kun) i specifikke organisatoriske subsystemer.
Begrundelser: Vægtningen af interdependensen begrunder sig i independensen. Vi ser i perioden en sta-
dig oscilleren mellem de to selviagttagelser – som autonom, og som afhængig. Den giver især i periodens
første halvdel problemer med begrundelser. Som jeg ser det, er denne usikkerhed en del af overgangen
fra den antropocentriske til den polycentriske samfundsselvbeskrivelse. Forestillingerne om etik hviler
fortsat i en antropocentrisk samfundsselvbeskrivelse og synes at forudsætte muligheden af universelle,
mellemmenneskelige begrundelser; mens de sondringer, der står til rådighed for mellemmenneskelige
begrundelser, hviler i polycentrerede sociale systematikker.
Kontingente grænser og re-imprægnering af markedsspejlet: Den refleksive selviagttagelse fører til
en iagttagelse af egne grænser som kontingente. Grænsen mellem system og omverden sættes på spil, når
2 ! ; & !! 6 % " '
288