Grænser for ansvar - Susanne Holmström

For det andet bliver en gennemgående præmis iagttagelsessondringen som afgørende for erkendelsen. Alting
afhænger af blikket, der ser. For vi ser noget forskelligt med forskellige sondringer. Verden kan kun fattes
gennem de sondringer, samfundet processerer for os. Det gælder det iagttagende – den videnskabelige analy-
se – og det iagttagede – erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar.
I en afhandling, der tilskriver sig et sondringsteoretisk blik, må teorien selv underkaste sig teorien. Når vi-
denskabens blik er indlejret i iagttagelsens distinktion som bestemmende for, hvad vi kan se 6 , må de viden-
konstruerende sondringer gøres så klare som muligt. Afhandlingens analytiske ledetråd bliver de metateoreti-
ske distinktioner: Samfundet til forskel fra individet, sociale processer til forskel fra psykiske processer, den
selvorganiserende cirkulære rationalitet til forskel fra en mål- eller forståelsesorienteret rationalitet, poly-
centrering i kommunikative netværk til forskel fra en top eller et centrum for samfundet. Jeg samler her de to
basale distinktioner: Sociocentri/antropocentri og polycentri/monocentri til afhandlingens lededifference som
det polycentriske til forskel fra det antropocentriske samfundssyn; polycentri antropocentri 7 .
Ud fra en forståelse af samfundet som selvorganiserende socialsystem ser jeg på iagttagelserne af erhvervsli-
vets legitimitet og samfundsansvar. Jeg fremanalyserer, hvordan de iagttagelsessondringer, som former virke-
lighedsforståelserne i og omkring erhvervslivet, ændrer sig over tid. Altså et evolutionært perspektiv, men
med den tilføjelse, at jeg ikke kvalificerer evolution som vækstbegreb. Ud over som vækst i kompleksitet.
( "
Mit evolutionsperspektiv er aktiveret gennem mine iagttagelser af iagttagelser fra en længere periode. Jeg ek-
semplificerer foreløbigt:
Den konventionelle erhvervsøkonomiske forståelse af erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar som op-
fyldt med indtjening og lovlydighed udtrykkes i 1908 sådan af en erhvervsleder: “Er ledelsen ærlig og kom-
petent? Hvad er procenten af udbyttet? Er det et rimeligt afkast? Hvis disse spørgsmål kan besvares
tilfredsstillende, så er der ingen basis for konflikt mellem virksomheden og offentligheden” (Vail, cit. i
Bernays 1952:70).
I 1970 indfanger Nobelpristageren i økonomi, Milton Friedman, de konventionelle erhvervsøkonomiske
grænsesætninger med sin erklæring om, at ”the social responsibility of business is to increase its profits”
(Friedman 1970). Men med karakteristikken af erhvervslivets omverden som: ”...the present climate of opi-
nion, with its widespread aversion to ’capitalism’, ’profits’, the ’soulless corporation’ and so on” beskriver
han samtidig konventionerne som grænsesætninger, der nu bliver udfordret. Erhvervslivets grænser er under
angreb fra flere positioner i samfundet i en grad, så det iagttages som en trussel mod erhvervslivets fortsatte
eksistens. Management-teoretikeren Peter Drucker ser det sådan: ”Erhvervsfolk beklager sig til stadighed
over offentlighedens ’fjendtlige indstilling til erhvervslivet’... Manglen på forståelse for erhvervslivet har
fremkaldt et miljø, i hvilket virksomhederne måske ikke kan overleve – det gælder i endnu højere grad i Eu-
ropa end i U.S.A.” (Citat 22).
20 år senere er billedet ganske anderledes. Vi oplever en moraliserende diskurs i erhvervslivet. Der opstilles
en sondring imellem indtjening og etik som eksempelvis i fortolkningen af en undersøgelse i dansk erhvervs-
liv i 1997: ”Der er sket et klart skred i erhvervslivets holdning til etiske værdier. Tidligere var det den almin-
9 ) ! ! % " ! . #C D 5 ! E % ! ! & % F ! " : G ' E
+ 6 " ; H " % + % E % ! ! " % % % E ! % &
% A !" % > I ,- % 779 .//0'
8 ( $ % 2 ! $" ! '
16