22.07.2013 Views

Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Grænser for ansvar - Susanne Holmström

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Den monofunktionelle differentiering betyder, som den stabiliserer sig, en voksende gensidig afhængighed<br />

systemerne imellem. Fx er økonomien afhængig af det juridiske systems kontraktret, købeloven, aktiesel-<br />

skabsloven mm, af massemedia <strong>for</strong> sin markedsføring, af <strong>for</strong>skningens teknologiske fremskridt i sin produkt-<br />

udvikling, produktion og logistik. Men omvendt kan vi se, at det økonomiske system stritter voldsomt imod,<br />

når dets grænser trues især af det politiske system, sådan som vi også analytisk kan <strong>for</strong>stå de empiriske krav<br />

til erhvervslivet om bredere samfundshensyn.<br />

Vi ser altså to stærke, tilsyneladende modstridende kræfter som konstitutive <strong>for</strong> det funktionelt differentiere-<br />

de samfund: Trangen til autonomi, til at bevare grænser, og på den anden side en tilsvarende markant vok-<br />

sende gensidig afhængighed delsystemerne imellem.<br />

Jeg ser mit problemfelt som aktiveret af det stadie i evolutionen, som det funktionelt differentierede samfund<br />

har nået, hvor konflikten mellem independens og interdependens sætter igennem. Her tematiseres samfunds-<br />

<strong>ansvar</strong>et, som tidligere uproblematiseret har ligget i opbygningen af stærke independenser. Når disse når en<br />

sådan monofunktionel specialisering, at interdependensen til andre af samfundets funktionsområder vokser<br />

sig stærk, får vi en konflikt mellem autonomi og afhængighed de <strong>for</strong>skellige dynamikker imellem. Som jeg<br />

har illustreret det, så er løsningen ikke nedbrydning af de monofunktionelle independenser og en regression<br />

til multifunktionelle indretninger. Netop den funktionelle independens er samfundets grund<strong>for</strong>m.<br />

Hovedpointen er således independensen i <strong>for</strong>hold til totalsamfundet, hvor legitimiteten er givet på funktions-<br />

niveauet. Forudsætningen <strong>for</strong> independens bliver imidlertid, jo stærkere independensen vokser sig, interde-<br />

pendensen. Her kommer <strong>for</strong>holdet til samfundets øvrige delsystemer ind, og en vis gensidig sensitivitet bliver<br />

nødvendig, om end problematisk og genstand <strong>for</strong> kontinuerlige grænsestridigheder, som vi har set det gen-<br />

nem iagttagelser i det empiriske felt. Det er i dette spil, jeg ser relegitimeringsprocesser, som ud fra de inde-<br />

pendente lededifferencer installerer gensidig sensitivitet i de uddifferentierede funktionssystemers program-<br />

mer.<br />

Det er i denne proces, vi også ser omverdensbelastninger kastet rundt imellem funktionssystemerne, hvor de<br />

finder hyperresonans 142 mindre på grund af omverdensbelastningernes karakter og omfang end på grund af de<br />

uddifferentierede funktionssystemers voksende interdependens og sensitivitet. Men netop <strong>for</strong>di independen-<br />

sen er grundbetingelsen, kan vi ikke <strong>for</strong>vente en koordinering af resonansen, som tværtom <strong>for</strong>tolkes gennem<br />

ganske <strong>for</strong>skellige perspektiver, <strong>for</strong>drejes og <strong>for</strong>størres og belaster de sociale processer. I min analyse af evo-<br />

lutionen vil jeg <strong>for</strong>søge at påvise, hvordan samfundsprocesserne arbejder <strong>for</strong> at løse denne problematik.<br />

Problematikken fokuserer ikke alene på økonomien (og dermed erhvervslivet), men er en del af funktionsdif-<br />

ferentieringens justeringsdynamikker, og kan relateres til alle funktionssystemer. Økonomien er imidlertid<br />

med betalingskommunikationens i særlig grad tilslutningsduelige dynamik samfundets mest udbredte funkti-<br />

onssystem. Formentlig er det der<strong>for</strong> især her, vi oplever legitimitetskonflikter, som i en rekonstruktion kan<br />

iagttages som hyper-irritation i organisationssystemer med økonomien som primat; dvs erhvervsvirksomhe-<br />

der. Det bliver disse dynamikker, der er udløst af selve samfundssystemets evolution, der får sit nedslag i or-<br />

ganisationer. Organisationer opfanger samfundets turbulens, absorberer irritation og stabiliserer det funkti-<br />

onsdifferentierede samfund. Der<strong>for</strong> står organisationer centralt i de evolutionære processer, jeg <strong>for</strong>søger at<br />

rekonstruere. Mit fokus er erhvervsvirksomheder, og netop med den økonomiske kommunikations dominans<br />

i samfundet bliver det klart, at det er erhvervslivet, vi især finder i orkanens øje. Men det er en pointe <strong>for</strong><br />

mig, at vi vil kunne se dynamikkerne præge de sociale processer generelt på dette tidspunkt af det funktionelt<br />

K * 2 ! " ! + 6 4 4%;+ 4 2 ! " ! $ ! & * " + " ! ' < %;+<br />

2 ! * + * & ! ! & * " & 4 $" $" 4'<br />

190

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!