Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Shell er i dag en uhyre ansvarlig virksomhed, der er i konstant dialog med miljøgrupper om, hvordan man bedst kan tilrettelægge
sin olieproduktion. Det blev klart for Shell, at omkostningerne ved at undlade dialog oversteg omkostningerne
ved at afholde den. Og samtidig kunne Shell se værdien af at have opnået accept fra omverdenen. Man kan godt sige, at
Shell i dag regulerer sig selv.
Citat 73: En kommentar til Shell efter Brent Spar i dansk håndbog om stakeholder regnskaber (Wivel og Sperling 2001).
I forbindelse med det sociale FN topmøde i København i marts 1995 var Socialministeriet vært for en konfe-
rence med titlen "The Joint Responsibility of Business Enterprises". Ministeren har udpeget en række person-
ligheder fra det internationale erhvervssamfund, internationale organisationer, forskningsverdenen og er-
hvervsnetværk som en international tænketank. Tænketanken repræsenterer foregangsvirksomheder og skub-
ber på for en udvikling mod bredere social ansvarlighed med den begrundelse, at det giver god mening for-
retningsmæssigt, som det afspejler sig i dette uddrag fra en række arbejdspapirer fra erhvervslivets repræsen-
tanter op til den internationale konference i København oktober 1997, New Partnership for Social Cohesion:
We believe that being socially responsible and taking part in social initiatives in local communities in the long run makes
sound business sense. (...) Those businesses which are pressing ahead now will benefit in the future from the leadership
positions they have established.
Citat 74: Fra model til forord for det sociale regnskab 1997. (Frederiksen 1997:5).
NGO-dialog bliver en væsentlig del af erhvervslivets ‘radar’:
Businesses seemed to feel unanimously that a closer working relationship between the two camps (business and NGOs
sh) was the way forward. “A decade ago, the feeling with the insurance industry to environmental problems was ‘go
away and leave me alone’,” said Anthony Sampson, the Director of Environmental Management at insurance giant
CGNU. Issues such as climate change, he said, have changed that dynamic, creating awareness that businesses need to
take action in defence of the environment because “we don’t have another planet to go and do insurance on.” As a result,
he said, “engaging with NGOs is now the essential part of the corporate radar”.
Citat 75: Erhvervslivets defensive attitude i forhold til protestbevægelserne – ”gå væk og lad os være i fred” – er skiftet
til en opfattelse af NGOere som en del af virksomhedens ”radar” (Rowell 2001:7) mf.
Kritiske røster betegner erhvervslivets approach som ’greenwashing strategies’ (PR-Watch 2001) – et spil på
begrebet whitewashing strategier. Hvad vi umiddelbart kan se er, at erhvervslivet efterhånden iagttager sin
omverden anderledes end ved den iagttagede periodes begyndelse, som illustreret i dette skema:
/
7 /5 9
. & : : : :
, : 5 : .
. /
,
Figur 17: Ændringer i erhvervslivets iagttagelser af sin omverden fra den defensive konfliktfase til den efterfølgende fase,
præget af forhandlinger og alliancer.
Massemedia italesættes sjældnere; i stedet for fjendebillede oplever vi ansatser til alliancer. Erhvervslivet
forsyner media med ’nyheder’. Erhvervsjournalister kårer den bedste informationschef (som efter Brent Spar
i Danmark bliver Shells informationschef). Internationale undersøgelser viser, at der er flere beskæftigede
med at pleje relationerne til massemedia, end der er ansatte i massemedia (Ørberg 2001).
137