Grænser for ansvar - Susanne Holmström

felt? Dvs den rekonstruktion af empirien, forståelsen af erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar, som
følger.
-*87 3-F83'7 6* 8-'E* * ',* '7
2 &/ 3*7-' * 1
! %
2 &/ *,.'-' & 2
2
1
Figur 11: Opløsning og rekonstruktion på to dimensioner.
67
E 1
Netop med den de-ontologiske tilgang gives muligheden for at gå ud over (en del af) traditionens og vane-
tænkningens blindhed og rekonstruere processer og problemer.
) ) 2 $ '
Med Luhmann får den epistemologiske socialkonstruktivisme det afgørende ryk, der kvalificerer til en så
ambitiøs betegnelse som ’paradigmeskifte’: Den frigøres fra mennesket og det psykiske som sidstereference.
At gøre menneskets handlen til fokus betragtes som reduktionisme for at gøre de usynlige sociale processer
synlige. Men Luhmann griber ind til kernen, de sociale kommunikationsprocesser, med det sigte at kunne an-
skueliggøre mest mulig kompleksitet. Jeg skriver med vilje ikke synliggøre – for det kan netop ikke lade sig
gøre.
Hensigten bliver at opløse det synlige, det selvfølgelige, som vi tager det for givent, som vi har ’ontologise-
ret’, givet status som værende: At analysere synteser. Øvelsen bliver altså en de-ontologisering; at trævle
normaliteten op og finde ind til usandsynligheden. Som Geist formulerer det
4
! "##($)#