Grænser for ansvar - Susanne Holmström

mærksomme på, at en central regulering hverken er mulig eller frugtbar i et funktionelt differentieret sam-
fund: Politik er kun et af mangfoldige perspektiver i det funktionelt differentierede samfund, og
! (;=
333
2 2
Yderligere ville en central styring som fremmedregulering i de uddifferentierede systemer svække deres
egendynamik og ultimativt føre til en nedbrydning af grænser.
Omvendt ser vi nye perspektiver, når vi løsriver os fra forestillinger om central regulering og staten som qua-
si-monopolist på politikken. Vi ser muligheden for det politiske perspektiv udbredt i samfundet, som eksem-
pelvis i den refleksive fases forhandlingsfora. Vi ser også muligheden for, at det politiske perspektiv indbyg-
ges som del af iagttagelsesprogrammerne i de øvrige koder som en del af den selvregulerende kontingens-
kontrol.
.7 '3'8 87 E* 3'7 * 87 3-&2&83'E -*/ *8 'E 7 .-&8 ' R87 E* 3'7 *
→ → → → →
- 2 8 2 / 2
2
9 :
:
Z-
/ 2
2
* 9 N- N F 1 2 7 2
* 2 9 9 2 . 9 2 &
Figur 82: Skiftende funktionelle ækvivalenter for politikkens reguleringsstrategi undervejs i evolutionen, og tilsvarende
funktionelle ækvivalenter for erhvervslivets omverdenskonstruktion og forsvarsstrategi.
Undervejs i evolutionen ser vi således, hvordan politiksystemet ændrer sin kommunikations karakter i et for-
løb, der synes at være et generelt træk i det funktionsdifferentierede samfunds evolution, og samtidig etable-
rer vekslende funktionelle ækvivalenter i sine forsøg på fremmedregulering i det polykontekstuelle samspil.
Vi ser, hvordan konventionel lovgivning ikke længere synes at generere tilstrækkelig kontingenskontrol og
stabile forventningsbilleder for tillid – men at der derimod i 1960ernes Europa reageres mod ”vort samfunds
ledelsesvirke” (Citat 2). På linie med feltet i øvrigt i den kontra-aktive fase skærper politiksystemet sin græn-
sesætning med en styrket konventionel lovgivning. Da det viser sig som en strategi, der ikke i tilstrækkelig
grad opfylder politikkens kontingensreducerende funktion, (så manglende tillid sætter fortsættelsen af sam-
fundets kommunikationsprocesser i fare), går politiksystemet over i den refleksive kommunikation. Vi kan
fremanalysere den refleksive iagttagelse i politikkens formulerede begrundelser for ændringer i erhvervsli-
vets grænser mod udvidet økonomisk samfundsansvar. Politiksystemet argumenterer ud fra økonomiens
funktionsspecifikke kriterier. Politiksystemet lægger op til en mere polykontekstuel regulering ved at gøre
erhvervslivet medansvarlig, som fx i EU's opbakning til ikke bare corporate social men også societal respon-
sibility; gennem etablering af forhandlingsfora, der som udgang må tage den refleksive kommunikation – en-
lightened self-interest som i FNs Global Compact (Citat 107). Enlightened self-interest kan vi forstå således,
at der installeres politiske iagttagelsesprogrammer i de øvrige funktionssystemer – uden at der er tale om, at
der ændres ved de uddifferentierede koderinger. Når det økonomiske system inddrager politiske perspektiver
2
2
2