Grænser for ansvar - Susanne Holmström

idging strategier, etiske programmer og værdiledelse. Det sætter økonomiens grænse i fare og aflastes i god
praksis fasen med 1. ordens rutiner for omverdensrelationerne i sociale, miljø-, etiske regnskaber og velud-
viklede modeller for nye former for omverdensiagttagelse. Det er en aflastning og en økonomisk programme-
ring, vi kan forvente at se stabiliseret i den nykonventionelle fase som ceremonielle og symbolske aktiviteter,
regnskaber, standarder, certificering.
Aflastningsstrategi: For det fjerde den kommunikative praksis i bevægelsen fra kontra-aktiv, lukket 1. ordens
kommunikation over 2. ordens refleksion, som faciliterer ændringer i kodeprogrammeringen, og som igen af-
laster sig i 1. ordens kommunikationen i de ny økonomiske programmer – i den gode praksis. Den stigende
oplevelse af interdependens fører til et højere irritabilitets-niveau i erhvervslivet med risiko for overdreven og
forvrænget resonans. Vi ser, hvordan det udløser aflastende dynamikker; rutiner, som indbygger interdepen-
dente iagttagelsesformer – stakeholdermodeller, forskellige alternative regnskaber, mærkningsordninger for
hensyn til miljøet mv – i det økonomiske system som forudsætning for og forsvar af independensen.
8 2 8
: :
5
: :
- 7 9 2
5
7
/ " (
Figur 87: Aflastninger af betalingskommunikationen.
2
: 2
5 : : 5 :
2
' 2
9 2
- $ 8 2
2
2
341
3
/
3
( " 2
Det polykontekstuelle samfundsansvar: Vi ser, hvordan forventningerne til samfundsansvarligheden under-
vejs i evolutionen ændrer sig mod et bredere polykontekstuelt samspil (Figur 88).
7 ↓ & 9 ] 5
1
*
↓ 6 2
$ * 2
2
4 2
↓ & 9 2
1 2
Figur 88: Vekslende betydning af samfundsansvar som ækvivalerende ydelser. (Jf Figur 76).
2
2