Grænser for ansvar - Susanne Holmström

T I I
4 I I I !b
(;;($(#=%
Når vi kan fremanalysere argumentet for et bredere samfundshensyn i erhvervslivet, så bliver det nu det selv-
referentielle: ”Det gør vi – for det gør ’man” – og det vil i mit blik sige en spejling i markedet, som rummer
erhvervslivet som omverden for den individuelle virksomhed. For det brede felt af virksomheder er den re-
fleksion, som oprindeligt aktiverede ’god praksis’ rutinerne i erhvervslivet, ikke lagt i hukommelsen, men af-
lastes som trivielle evolutionsprocesser. Rutinerne fikserer efterhånden i hukommelsen som en del af beslut-
ningspræmisserne og den ny virkelighedskonstruktion af god erhvervspraksis. Jeg ser erklæringen ved World
Economic Forum 2002 som udtryk for denne integration i beslutningspræmisserne, når CEO-gruppen bag er-
klæringen betoner, at ”these issues (corporate social responsibility, corporate citizenship etc, sh) are not an
’add-on’ but fundamental to core business operations” (Citat 131).
På dette stadie er økonomiens grænser afklarede og erhvervslivets reference til den nye forståelse af social
acceptabel praksis blevet selvreferentiel, dvs opfattes af erhvervslivet som del af erhvervslivets egne normer
– ikke som noget der er påtvunget erhvervslivet udefra.
+ ) "
God praksis-stadiet er præget af rutinisering og efterligninger i erhvervslivet. Man gør som forbillederne (jf
Figur 68). Reduceres beslutningens usikkerhed via forbilleders erfaringer, vil organisationer have en indbyg-
get trang til at aflaste beslutningsprocesserne ved at gøre ligeledes:
7
"### $));% "(;
Fremtiden bliver mere sikker; man kan se, hvordan det er gået andre 220 . Jeg vil tilføje nogle mulige forkla-
ringsmønstre: 1) Feltet etablerer nye forventningsstrukturer i forhold til erhvervslivet; det fremmer kommu-
nikationen – dvs betalingsdynamikken – at følge dem. Man kan således se, at ’det kan betale sig’. 2) Kun et
fåtal forbilleder synliggøres, men vinder bred resonans, først og fremmest via nyhedsmedia; men også via
brancheorganisationers kampagner 221 og konferencer reimprægneres markedet som et spejl for den gode
praksis.
Derfor kan vi se iagttagelser og fremanalysere strukturer, som ikke ved første blik er ‘rationelt’ begrundede i
betalingsdynamikken, men som aflaster beslutningsprocesserne – fordi beslutninger kan lægges ud til andres
erfaringer eller til ’omverdenens krav’, og som fremmer de samfundsmæssige kommunikationsprocesser
gennem deres symbol- og signalværdi, som afstemmer forventninger.
Vi vil formentlig se, at størsteparten af den kompleksitet, som i den kontra-aktive fase som resonans på den
ændrede omverdenskompleksitet blev organisatorisk uddifferentieret og udgrænset som public relations, cor-
porate communication eller informationsafdelinger er blevet opløst og integreret i ledelsens beslutningspro-
cesser. Tilsvarende manifesterer rutinerne for implementeringen af de legitimerende processer og strukturer
7 2 ! $ ! + ! + *& % + $ ' D + %
! '
L ! + ) + ) )" ! ". IQ ! G %
! G % % % ; + " ! ' O % " S ; !
; " % ; + % ; % % + % ;#' C &
+ I + ; . ! 5 % % % 4 5 ; + ! % # ,: 5 ! C !!
77 .9 )8 0'
3 ! % 6 + * C 1 + ! 41 ! !% 4 778 ! 4L % L " ! 4 '
304
!