Grænser for ansvar - Susanne Holmström

ning og bliver belastninger, som undervejs i evolutionen i højere grad truer med at sætte det funktionelt diffe-
rentierede samfund i fare: Tvivl og hyperresonans.
Tvivl opstår – som usikkerhed, oscilleren, ubeslutsomhed 227 – når refleksionen fremprovokeres og kommuni-
kationssystemer kan se deres egen grænsesætnings, deres lededifferences kontingens, og åbner op for variati-
oner i forhold til ikke kun iagttagelsesskematikken, men til selve lededifferencen: Her er det, vi hurtigt ser
afparadokseringsbestræbelser sætte i gang, som jeg illustrerer det for økonomien i skemaet nedenfor (Figur
77).
Hyperresonans opstår, når synliggørelsen af interdependens fører til en høj grad af kompleksitet imellem sy-
stemer, og tilsvarende en høj grad af sensitivitet. Disse polykontekstuelle justeringsprocesser forløber efter-
hånden ikke alene i et komplekst samspil. De forløber i et hyperkomplekst samspil, som fører til en hyperirri-
teret tilstand. Turbulenser flytter sig fra et system til et andet, og selv ganske små forandringer i et system
kan forårsage en voldsom resonans og store forandringer i et andet.
Min analyseoptik er således gjort følsom over for problemet ikke kun med for lidt sensitivitet, men snarere
med for meget sensitivitet i forsøget på bedre at kunne se de sociale processers forløb i den iagttagede evolu-
tion. I en perspektivering af evolutionens resultater kan man yderligere spørge, hvorvidt arten af den øgede
sensitivitet er bæredygtig i forhold til fortsættelsen af det funktionsdifferentierede samfund.
) ( &
Det funktionsdifferentierede samfunds basale paradoks – independens interdependens – truer med at blokere
kommunikationen undervejs i den iagttagede periode og bliver i mit blik den største fare for samfundets
formprincip. Derfor bliver det den fare, samfundet undervejs i evolutionen aktiverer afparadokserende for-
svarsprocesser imod i de uddifferentierede systemer. Når et systems grænser bliver synlige som kontingente;
når den til sandsynlighed evolverede, stabiliserede usandsynlighed gøres synlig; når systemet tvivler på sin
egen grænsesætning – så truer det grænsen og blokerer betalingsprocesserne. Hvis de økonomiske processer
begynder at tvivle på deres egen nødvendighed, så svækkes den kommunikative tilknytningsevne – betaling
på betaling – og dermed den økonomiske dynamik. For ser man konstant det paradoks, man kommunikerer
ud fra – hvor alting er kontingent, intet er nødvendigt – så genindføres den dobbelte kontingens i de kommu-
nikative processer, den bærende tillid opløses, og den ellers sandsynliggjorte kommunikative tilslutning er at-
ter gjort usandsynlig.
Gør vi det analytiske blik følsomt over for denne trussel – og igen: Trussel set i det funktionsdifferentierede
samfundsperspektiv – vil vi kunne fremanalysere en serie skiftende afparadokseringsstrategier på de forskel-
lige stadier. Drejer det sig om, hvorvidt det kan betale sig at gå ud fra, om noget kan betale sig eller ej – eller
om det grundlæggende paradoks i det funktionsdifferentierede samfund: Om man skal være afhængig for at
være uafhængig – og omvendt; så ser vi, hvordan paradoksernes indbyggede sondringer suppleres, erstattes
og overlejres med sæt af nye sondringer, der gemmer den basale sondring af vejen. Jeg har haft fokus på det
økonomiske system, men vi vil kunne finde parallelle strategier i andre funktionssystemer.
Således kan vi undervejs i evolutionen se, hvordan den saglige kompleksitet – at man er independent netop
fordi man ikke er independent; at grænsesætningen er nødvendig netop fordi den ikke er nødvendig; at det
hele er sandsynligt netop fordi det ikke er sandsynligt – afparadokseres med vekslende overlejringer med an-
dre distinktioner. I den kontra-aktive fase overlejres den kontingenserklærende sondring ’indtjening (sam-
8 K * 2 ! & " * ! 4 4' O ! " " ! @ +
% + & '
323