Grænser for ansvar - Susanne Holmström

mik, der holder de sociale processer levende og i ave. Kritik af det ene såvel som det andet forhold er en del
af det samspil, der holder samfundet vågent.
Vi ser således, hvordan nyhedsmedias funktion ændrer sig i løbet af evolutionen: Fra den konventionelle fa-
ses stabilisering som informationsformidler går nyhedsmedia i den kontra-aktive fase over i en offensiv funk-
tion. Her ser vi først offentlighedens formkontingensviden udnyttet og udbredt i kritisk fokus på forhold i er-
hvervslivet ud fra den erfaring af grænser som kontingente, som offentlighedsoptikken har fremprovokeret.
Det er en optik, som også fanger an i protestmoralen, men som her oversættes til 1. ordens iagttagelser base-
ret især i følelser. Det fanger an i de nyhedsmediale selektionskriterier, og vi ser her en alliance, som når et
klimaks med den greenpeacede Brent Spar aktion, og som er med til dels at styrke den refleksive fase, dels
aktivere god praksis fasen.
Den refleksive fase er kendetegnet af forhandlingsfora og alliancer imellem feltets øvrige iagttagere, og det
ser ud til, at nyhedsmedias udbredelsesfunktion derfor her spiller en mindre rolle.
Derimod ser vi det i god praksis fasen som nyhedsmedias funktion at medvirke til at udbrede de ny forvent-
ningsmønstre i og omkring erhvervslivet: Vi ser en mytologisering af en række cases, som motiverer til den
gode praksis. Vi får en udbredelse af semantiske mønstre præget af begreber som den politiske forbruger og
den etiske virksomhed. En del af den gode praksis er imidlertid også rutiner for mediekontakten. Således afla-
ster samfundet generelt og erhvervslivet specifikt den hyperirritation, som det polycentrerede risikosamfunds
nyhedsmediale tillidstjek medfører.
87 E* 3'7 * 87 3-&2&83'E -*/ *8 'E 7 .-&8 ' R87 E* 3'7 *
→ → → → →
!
1 + %
* 7 1 ?* 5 2
: 1 5
* . 9 2
!
%
7 1 , 1 2 3 5
7
. * 2
1
2
339
- 2
Figur 84: Skiftende funktionelle ækvivalenter for den nyhedsmediale reguleringsstrategi undervejs i evolutionen, og tilsvarende
funktionelle ækvivalenter for erhvervslivets omverdenskonstruktion og forsvarsstrategi.
) ; *
Jeg har i det foregående fremanalyseret erhvervslivets vekslende forsvarsstrategier i forhold til de øvrige iagt-
tagelser i feltet. Jeg vil sammendrage med nogle generelle udviklingslinier.
Et nyt samspil: For det første økonomiens omverdenskonstruktion, som bevæger sig fra fjendebilleder til
forhandlingspartnere til stakeholders. Vi ser, hvordan økonomien i sine programmer ved at indføre system-
fremmede kriterier øger sin sensitivitet og sin evne til at forarbejde omverdenskompleksitet systemkonsistent.
Independensen bevares – men økonomiens programmer tager nu hensyn til interdependensen, så selvregule-
ringen kan foregå med en polykontekstuel reference.