Grænser for ansvar - Susanne Holmström

pact on society” er kun et af mangfoldige tilfælde. Fra erhvervslivets erklærede intention om at fokusere på
konventionelle økonomiske hensyn ser vi i dag et voksende antal tilsyneladende ekstra-økonomiske hensyn i
erhvervslivet. Virksomheder markerer sig med commitments til bæredygtig udvikling, gennemsigtighed og
menneskerettigheder baseret på “a business strategy that generates profits while contributing to the well-
being of the planet and its people” (Citat 72) 8 og med erklæringer om selv at vise an i en bæredygtig udvik-
ling: ”Erhvervslivet må vise vejen, når det gælder en mere bæredygtig fremtid” (Novo-Nordisk 2002c:6).
Hvor begreber som fremskridt, vækst, teknologi og organisering indtil mod slutningen af 1900-tallet konno-
terede positivt, afløses de af begreber som dialog, etik, værdiledelse, bæredygtighed, socialt ansvar. Og hvor
virksomhedens relevante omgivelser i en konventionel erhvervsøkonomisk forståelse konstrueres på den ene
side af markedet for investering, arbejdskraft, råvarer og forbrug og på den anden side af staten med den lov-
givningsmæssige regulering af virksomhedens aktiviteter, så toner en supplerende omverden frem som rele-
vant i virksomheden med begreber som ’offentlighed’ og ’stakeholders’. Men vi ser også, at begrundelser for
denne ændrede forståelse af erhvervslivets samfundsansvar fortsat er funderet i en grundlæggende økonomisk
dynamik. Efter FNs topmøde om bæredygtighed i Johannesburg 2002, som blev en demonstration af tenden-
sen til socio-diverse partnerskaber på tværs af tidligere fjendebilleder, konstaterer Nordic Partnership Forum,
at det nu er blevet legitimt at ”vedkende sig sin kommercielle interesse” (Nordic-Partnership 2002a).
Iagttagelser som disse aktiverer i mit søgende blik en uendelig proces af spørgsmål. Nedenfor antyder jeg
nogle umiddelbare, indledende, og undervejs i afhandlingen spørger jeg videre:
Hvordan kan vi forstå dynamikken i de sociale processer, som fører til ændringer i forventningerne til er-
hvervslivets legitimitet og samfundsansvar? Både omkring og i erhvervslivet?
Hvorfor ser vi skiftende praksisser og begrundelser? Hvorfor ser vi først en defensiv diskurs i erhvervslivet,
som tematiserer omverdenen som fjende? Senere en mere moraliserende diskurs? Som går over i en begrun-
delse for ændringerne i grænsesætningerne ud fra et økonomisk rationale?
Hvad indebærer forventninger til samfundsansvar?
Hvordan kan vi forklare ændringerne i erhvervslivets omverdensforståelse? Fra marked og lovgivning mod
stakeholders og offentlighed? Hvorfor ser vi i erhvervslivet fremvæksten af en mere kompleks legitimerende
omverden? Hvorfor italesættes den traditionelt politiske legitimator offentligheden som regulerende reference
for erhvervslivet? Hvad forstår vi i denne kontekst ved offentlighed som socialitet? 9
Hvordan vil vi kunne se mest? Dette sidste spørgsmål aktiverer spørgsmålet: Hvad betyder ’mest’? Foreløbigt
svar: Det må komme an på ambition og ærinde, og her illustreres det antydningsvis, hvordan vi synes fanget i
paradigmer.
To ledetråde kan vi udrede for de følgende overvejelser: Trangen til en indsigt i de sociale processer som sty-
rende for analysen. Men også en videnskabsteoretisk diskussion. Altså et dobbelt erkendelsesprojekt: Hvor-
= < < ;) & J % % J < ! ! C & % ' C ! & % ! K K +
% ! + + * + ! ! ' !! " % & " ; ! &
+ ; ! % ! '
7 * + ! & % % !& + ! ! ! *)
! & ! ! + ' 1 & ! & % ;)
! + % % ! ! !% & ! !
!% + ; ) 2 ! !2 % ! , 779 7780' < & "*
+ ! ! + " ; + & & ! ! & ! ! & "
; % + ! " ! ; ' C ! ! & )
! " $ + ! ;!! ! ! ! ' 1 !& *
! ; + & ! ! ! % ! ! + + '
18