Grænser for ansvar - Susanne Holmström

iagttagede periode sige at medvirke til at aktivere den evolution, som er mit fokus 229 . Vi ser tilsyneladende
offentligheden aktiveret i særlig grad, når det funktionsdifferentierede samfund truer med at overbelaste sig
selv, når forstening og destruktive konflikter truer. Traditionelt har de strukturelle koblinger til politiksyste-
met (lovgivningen) gjort den offentlige meningsdannelse relevant for økonomien. Den offentlige mening
gælder netop som intern omverden for politiksystemet. Men med den øgede konflikt mellem independens og
interdependens kan vi forstå et pres på de funktionelle grænsesætninger i samfundssystemet generelt, og i
økonomisystemet specifikt. Det betyder imidlertid også, at independensen kan blive truet, når der sås tvivl
om egne grænsers nødvendighed. Det kan sætte det system, der ser sig iagttaget i offentlighedens optik, i en
hyperirriteret tilstand med grænserne på spil. Derfor bliver det relevant med det analytiske blik at lokalisere
mekanismer, der installeres i samfundet som forsvar for offentlighedens optik – ud over de mekanismer, der
er indbyggede i offentligheden, nemlig offentlighedens egen kontingenserfaring og den offentlige menings
karakter som mening (Baecker 1996). Skal denne mening have en virkning, må den tages op af et af de andre
funktionssystemer. Den offentlig mening virker altså ved at aktivere det polykontekstuelle samspil funktions-
systemerne imellem, ikke ved selv at have en direkte effekt (Qvortrup 1998:247). Som jeg har illustreret det,
kan offentligheden alligevel udløse vidtrækkende effekter. Fra forstening som problemet i samfundsperspek-
tivet bevæger problemstillingen sig undervejs til at blive faren for hyperirritation, når enhver grænse, der in-
defra forstår sig selv som nødvendig, i ydreperspektivet erfarer sig som kunstig og kontingent.
Som aflastning ser vi forskellige forsvarsmekanismer aktiveret. Det er et forsvar, der kan tage adskillige for-
mer over vekslende strategier. Jeg har i min tidligere introduktion til offentligheden (V.2.4) fremanalyseret
en række funktionsækvivalente forsvarsmekanismer, som skifter undervejs i evolutionen. For at illustrere
kompleksiteten og den evolutionære dynamik, der netop bestandigt producerer nye funktionsækvivalenter, så
unuancerede og ontologiserende udsagn kommer til kort og det bliver analytisk uacceptabel reduktionisme at
tale om ’manipulation af offentligheden’ i intentionel forstand, vil jeg udfolde mit blik på de vekslende for-
svarsstrategier i forhold til offentligheden undervejs i den evolution, jeg har fremanalyseret. Som nævnt tidli-
gere vil jeg dog pege på, at også min analyse er en reduktion af den store kompleksitet, feltet er karakteriseret
ved: Forskellige forsvarsmekanismer på de vekslende stadier i evolutionen kan være funktionsækvivalente
udtryk for forskellige strategier og omvendt. Min ambition er imidlertid ikke at afdække mest mulig kom-
pleksitet i offentlighedsdynamikken, men at sandsynliggøre en evolutionær bevægelse.
I den konventionelle fase kan vi forstå offentlighedens funktion som knyttet især til blikket på politiksyste-
met i forestillingen om dette som en central regulerende instans – sådan som Habermas har fremanalyseret
det i ’Borgerlig Offentlighed’ (Habermas 1962/1991). Som samfundets selvbeskrivelse ændrer sig fra en an-
tropocentrisk til en polycentrisk, og som tilsvarende reguleringsforestillingerne ændrer sig mod polykon-
tekstreferentielle selvreguleringer, evolverer offentligheden i funktionelle ækvivalenter. De uddifferentierede
funktionssystemers regulerende reference knyttes til en polykontekst, og her ser jeg offentlighedens dynamik
skifte over stadier: I den kontra-aktive fase ser vi offentlighedsoptikken blive hyper-aktiv. Det bliver et gene-
relt træk, at funktionssystemers grænser ses som kontingente i fremmediagttagelser. I den refleksive fase er
denne kontingenssætning blevet til selviagttagelser. Vi kan se, at offentligheden her har fuldført sin hoved-
mission – at kontingenserklære de stivnede independente grænsesætninger – og taber i irritationskraft. Såle-
des ser vi også, at grænsetematiseringen efterhånden overgår til forhandling imellem funktionssystemerne. I
den kontra-aktive fase er det, der i funktionssystemerne generelt og i erhvervslivet specifikt opfattes som re-
7 O ! % !% ! ! $ ! & ! )
+ " '
329