Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Desuden fører jeg min iagttagelse dybere igennem end det umiddelbare polycentriske blik. Ikke alene skifter
jeg fra en antropocentrisk til en polycentrisk optik. Jeg går også fra det umiddelbare til det radikale polycen-
triske blik.
Det umiddelbare polycentriske blik på belastningstemaet vil problematisere det forhold, at ikke kun bringes
samfundseksterne omverdensbelastninger ind i samfundet alene over kommunikation, men tilmed alene over
de ’kommunikative motorveje’, hvis kommunikationen skal være af en styrke, som skaber forandringer – og
ikke ende i spredte protester uden tilslutningspotentiale; blindgyder, for nu at blive i metaforen. Det betyder,
at problemet underlægges funktionssystemernes respektive sondringer, og man kan undres over, hvordan de
omverdensproblemer, som udløses af samfundet, bringes ind i samfundskommunikationen, når ’tærsklen for
den mulige og muligvis forståelige eller ligefrem muligvis succesrige kommunikation virker højselektiv, alt-
så afviser, hvad der ikke kan finde resonans’ (Luhmann 1986:66), og hertil lægger den kommunikative kamp,
problemerne underlægges imellem de forskellige funktionelle perspektiver, hvis de overhovedet opnår tema-
tisering i samfundskommunikationen. 134
Det er her, de fleste analyser stopper, med en problematisering af samfundets fragmentering og manglende
resonans for omverdensproblematikker, og med løsningsmodeller, som peger på grænseglidninger, større in-
tegration og gensidige, refleksive hensyn samfundets uddifferentierede iagttagere imellem. Jeg vil gå et skridt
videre og foreslå, at problemet i samfundsperspektivet snarere ligger i for megen resonans, for megen integra-
tion og i den store interdependens, og at de løsningsmodeller, som det funktionsdifferentierede samfund vil
arbejde henimod i sin selvopretholdende dynamik snarere peger mod at aflaste de sociale processer og styrke
grænsesætningerne i samfundet (jf Figur 27).
6 . ($ . "$
6 9 / 9
: : ! (;