Grænser for ansvar - Susanne Holmström

ligt at holde sig på lovens grund og opføre sig som en spejderdreng”, men hvor det er afgørende for virksom-
heden at sørge for de rigtige ’billeder’ hos ”alle, der på en eller anden måde potentielt kan influere på virk-
somheden, dens produktion, salg, adgang til markeder, lokalisering, overlevelse og succes” (Citat 35):
Det er ikke længere tilstrækkeligt at holde sig på lovens grund og opføre sig som en spejderdreng. I dag gælder det om at
komme ud over den passivt defensive holdning, der gives udtryk for i det følgende, hvor lederen af en større virksomhed
hævder, at man blot skal opføre sig som ”... ansvarlige samfundsborgere og så i øvrigt rette sig efter de love og regler, der
gælder i samfundet og gerne noget inden for den yderste kant.” Spørgsmålet er, om det er nok for store danske virksomheder,
hvis handlinger i sig selv kan være en medvirkende årsag til, at der opstår krav om nye love, regler og kontrolforanstaltninger.
Vigtige er de billeder, der dannes hos kunder, bankforbindelser, leverandører, offentlige myndigheder, medier, miljø- og
forbrugerbevægelser og hos offentligheden i al almindelighed. Tænk blot på billedet af et større olieselskab i forbindelse
med forsøget på at dumpe en stor tom lagerplatform, eller al den omtale af fortrinsvis negativ karakter som Den Danske
Bank har fået i den senere tid. Alle, der på en eller anden måde potentielt kan influere på virksomheden, dens produktion,
salg, adgang til markeder, lokalisering, overlevelse og succes, er vigtige i denne forbindelse.
Citat 35: Fra forskningsprojektet CREDO s bog ’Ledelse med holdning’, som appellerer til den personlige ansvarsfølelse
(Petersen 1997:53).
Perioden fra 1968 og indtil Brent Spar casen i 1995 er lang og langt mere nuanceret, end mit billede kan ind-
fange. Der er undervejs mange tiltag til et ændret syn på erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar, også i
erhvervslivet, og tilsvarende på et mere nuanceret blik på omverdenen end det snævre økonomisk-tekniske
verdensbillede, der ramte Shell som en boomerang. Det peger fx citatet nedenfor på ved at mene, at den pro-
fitsøgende virksomhed er blevet til den samfundsbevidste virksomhed – ”af idealistiske eller realistiske grun-
de”:
Den samfundsbevidste virksomhed
Der var engang, da gevinstmaksimering var det primære mål for de fleste virksomheder. For at nå dette mål beskæftigede
man sig naturligvis med leverandører og kunder. Det var jo dem, der repræsenterede køb og salg – og dermed fik indflydelse
på gevinsten! De øvrige interessegrupper var knapt så ’interessante’. Det skulle da lige være banker og aktionærer.
Men de var som regel tilfredse, hvis virksomhederne levede op til målsætningen.
Sådan er det ikke mere. De fleste virksomheder har i de senere år taget målsætningen op til revision. Lønsomheden spiller
ganske vist stadig en afgørende rolle. Men ikke for enhver pris. Af idealistiske eller realistiske grunde indgår relationen
til omverdenen i flere og flere målsætninger. Antallet af interessegrupper er udvidet. Nu taler man også om relationen til
politikere, presse, offentlige myndigheder, lokalsamfundet, miljøet. Og næste overalt er medarbejderne blevet en af de
primære interessegrupper. (...) Resultaterne måles ikke mere i blot kroner og øre. Virksomheden er blevet til en selvstændig
organisme med egen kultur. Om man nu kan lide det eller ej, er den profitsøgende virksomhed blevet til den
samfundsbevidste virksomhed.
Citat 36: Den profitsøgende virksomhed er blevet til den samfundsbevidste virksomhed, hævdes det i Danske Reklamebureauers
Brancheforenings blad i 1984 (Madsen 1984:3).
124