Grænser for ansvar - Susanne Holmström

samfundsforståelse. Vi kan ligefrem iagttage en naturlig modstand i de sociale processer; for et fællesfor-
bindtligt perspektiv ville føre til en samfundsmæssig regression og opløse den evolutionært opbyggede sam-
fundsmæssige kompleksitet.
Når udgangspunktet er en teori om det funktionelt differentierede samfund, så må man være skeptisk over for
de først og fremmest sociale og så også sociologiske hensigter, der vil inddrage temaer om det fælles bedste i
samfundets funktionssystemer og i organisationerne, som refererer til funktionsspecifikke sociale systema-
tikker. Det har jeg også givet udtryk for i det foregående. Det betyder ikke, at jeg lukker af for at iagttage, at
og hvordan sådanne temaer behandles i samfundets kommunikative praksis. Derfor vil jeg give både etik og
moral en central placering i min analyse af samfundets legitimeringsprocesser, men også her i en rekonstruk-
tion, hvor fokus bliver de evolutionære processer i spændingsfeltet mellem funktionsspecifik moral hhv etik
og protestmoral. Det er processer, som opstår i moderniseringsdynamikkernes konstante produktion af nye
konfliktområder; men – som jeg ser det – har samfundssystemet indbyggede forsvarsværn, så konflikterne of-
tere bidrager til samfundsmæssig læring (uden at der heri skal lægges en nødvendigvis positiv vurdering) end
til sammenbrud af kommunikation.
Luhmanns basale moralbegreb relaterer sig til personlig agtelse/ringeagt 159 . Men bevæger man sig på tværs
gennem Luhmanns forfatterskab, ser jeg ham tage to veje i sin forståelse af moral.
I den ene forstand sættes moral ind til sikring af de funktionsspecifikke grænser:
3 2
K
! (;;> $+#+2+#B%
Et af mangfoldige eksempler var det, da tyggegummiproducenten Dandy i 2000 gik imod offentliggørelse af
sponsoreret forskning på Århus Universitet. Producentens begrundelse var, at resultatet var et udslag af dårlig
forskning. Forskningen viste, at et af virksomhedens produkter ikke levede op til det i Dandy’s annoncering
lovede. I nyhedsmedia blev det udlagt som, at producenten havde villet købe sig til forskning, der var gavnlig
for afsætningen – og nu, hvor resultaterne ikke var som ønskede, ville man købe sig til tavshed. Der postule-
redes altså ’sabotage’ mod adskillelsen af økonomiens og videnskabens kodeværdier. Uanset realiteterne, så
er eksemplet illustrativt til at belyse, hvordan moralsk kommunikation aktiveres og ’transformeres til skanda-
le’ via nyhedsmedia. Allerede her vil jeg pege på, at vi empirisk kan se moralkommunikationen referere til
mere end personer, og i vid udstrækning også til organisationer, (selv om organisationer i mange tilfælde
bruger en personificeringsstrategi for at afgrænse det moralske ansvar 160 ). Jeg kalder denne moral funktions-
specifik moral – en konserverende moral.
/ .
. ' '
/ / '
Figur 36: To moralske kategorier, som jeg aflæser dem på tværs af Luhmanns forfatterskab.
/7 #C + & ! " * !% ! ! ! ! ! '
C " * & " ! ; & " + "$ ! 2' < , *
" 0 ! ! + ! ! ! & ! * ! ! ! )
" !% %% ; 'I ,- % 778 . 0'
9 C % & 4 % 4& * % '
213