Grænser for ansvar - Susanne Holmström

B
I min fremstilling af samfundets arkitektur og dynamikker går jeg ud fra den tese, at samfundet gennem kon-
tinuerlig tilpasning til sig selv beskytter og fremmer sine kommunikative processer. Vi har set, hvordan
kommunikationens processeren efterhånden har uddifferentieret sig i ’kommunikative motorveje ’ – funkti-
onssystemer, som vokser til immens kompleksitet ud fra en simpel lededifference; en difference, som hvert
funktionssystem står og falder med; og et formprincip, som samfundet står og falder med i dag. Det er i det
blik, jeg også ser evolveringen af organisationer som en særlig systemform, der opfanger og spreder det funk-
tionelt differentierede samfunds turbulenser – og således er med til at stabilisere samfundet. Derfor bliver
netop fremanalyseringen af organisationens funktion og ydelse relateret til samfundets evolution væsentlig,
når afhandlingens empiriske iagttagelsesfelt er ændringer i forventninger til erhvervslivets legitimitet og sam-
fundsansvar.
Når jeg udfolder organisationer 86 som et særligt formprincip for systemdannelse, så er det først og fremmest
afgørende at etablere en iagttagelsesskematik, der er følsom over for virksomheden som en del af samfundet.
Det betyder ikke en tilbagevenden til perspektiver, som især i business ethics eller business-in-society littera-
turen trækker på filosofiske moralbegreber eller en handlingsorienteret legitimitetsforståelse baseret i over-
gribende normativiteter. Det betyder derimod at forstå organisationer som en kommunikativ form, det funkti-
onelt differentierede samfund uddifferentierer som aflastning, når samfundet evolverer til en vis kompleksi-
tet. De processer, der både i forskning og i praksis tematiseres som virksomheders samfundsansvar, værdile-
delse, issues management, public relations, etisk regnskab osv, og med reference til menneskers rationelle
valg, med appeller til en intersubjektiv rationalitet eller moralske overvejelser, udgør et billede, der ændrer
sig radikalt i min tilgang. For her rekonstrueres organisationsbegrebet som selvorganiserende systemform,
hvis kompleksitet ikke indfanges med en reduktion til menneskelige motiver og handlinger. Det fører også til
en rekonstruktion af beslutningsbegrebet, der ikke refererer til menneskers valg eller målrationalitet, men kan
forstås som en social mekanisme, der reducerer selvskabt usikkerhed i en cirkulær rationalitet.
Med det socialsystemiske blik opløses væsensbeskrivelser også for organisationer. Når en virksomhed iagtta-
ges som socialsystem, konstitueres den ikke af medarbejdere, kontorer, fabriksbygninger, produkter eller ser-
viceydelser – men af kommunikative processer i form af beslutninger, som ledes af organisatoriske beslut-
ningspræmisser – af organiseret kommunikation. Som andre sociale systemer består organisationer ikke af
faste partikler, og altså slet ikke af individer, men kun af begivenheder, som, i samme øjeblik de forekommer,
straks forsvinder igen:
7 [ : ! (;;> $