Grænser for ansvar - Susanne Holmström

opnå en stigende betydning i de kommende år, med den øgede debat, der forekommer om bl.a. miljøproblemer. Det er
derfor vigtigt, at virksomhederne begynder at interessere sig mere for dette hovedområde, da det manglende led i imagekæden
ellers kan skade det samlede image, hvilket flere virksomheder har måttet sande inden for de senere år.
Citat 14: Om undersøgelse af 100 største danske virksomheders image i befolkningen, gennemført for Dagbladet Børsen
af analyseinstituttet AIM 1984. Kommenteret af chefkonsulent Henrik Dyring og professor, ekon.dr. Flemming Hansen i
Danske Reklamebureauers foreningsblad Orientering 4/84.
I 70erne og 80erne får vi en serie både internationale og lokalt danske massemedierede skandaler, som giver
genlyd på erhvervslivets konferencer og i erhvervslitteratur, fx Three Mile Island og Nestlé (Grunig og Hunt
1984:49, 52), Cheminovas og Proms forurening, ØKs underbetaling af medarbejdere i Sydafrika, Superfos’
fenol-forureningssag (Citat 20).
" " * $ / 2
Kampen raser i feltet om at redefinere erhvervslivets ansvar i samfundet. Erhvervslivet negligerer først an-
grebene – eller rettere: Lukker sig om sig selv. Angrebene opfattes overvejende som urimelige, irrelevante,
utidige. Når de forsøges forstået, bliver det med forklaringer om erhvervsfjendske interesser eller befolknin-
gens manglende viden. Hvad der ikke opfattes som relevant med økonomiske kriterier vinder ikke resonans.
Forklaringen lyder, at:
Befolkningens frygt for og fjendtlige indstilling til erhvervslivet er i vid udstrækning baseret på mistillid til det ukendte –
uvidenhed om erhvervslivets begrænsninger, resultater og bidrag til samfundet. (...) Enten har erhvervslivet forudsat en
viden i befolkningen, som ikke eksisterer, eller også har det besluttet sig til at ignorere uvisheden. (...) Forretningsmanden
føler, at enhver ’liberal’ eller oplyst opinion er imod ham og at det bedste, han kan gøre, er at undgå publicity. Hans sag
er tabt uden kamp, og han er blevet dømt uden at blive hørt.
Citat 15: Ifølge håndbogen for erhvervslivet ”På talefod med interessegrupperne” i 1977 føler erhvervslivet sig som forfulgt
uskyldighed. (Parkinson og Rowe 1977/1979:13).
Den ny omverden er forstået overvejende som fjendtlig, og rekonstrueres som antikommercielle kræfter
(Dolleris 1988), pressure groups (White 1991:8), en erhvervsfjendsk presse (Citat 17) og restriktiv lovgiv-
ning:
De sidste ti års politiske og sociale strømninger i Europa har trængt erhvervslivet ud i en forsvarsposition, hvor det er udleveret
den offentlige mening og jaget af restriktiv lovgivning. Mange vil mene, at grundlaget for dets konkurrencedygtighed
på verdensmarkedet er truet.
Citat 16: Dr. John Nicholls, direktør i European Management Forum, cit. i (Parkinson og Rowe 1977/1979:33).
Der er tendens til at betragte mediernes ’kritiske blikke på erhvervslivet’ (Citat 9) som værende en væsentlig
årsag til miseren. Medierne er fjendebillede, og først forsøges med en blokering af kommunikationen – altså
ved en negligering, hvor man holder information skjult for pressen, hvor ”ingen kommentarer” er standard-
svaret:
Et yderligere karakteristisk udtryk for tillidskløften er erhvervslivets negative syn på ikke alene de elektroniske mediers
men også den skrevne presses behandling af erhvervsforhold. Det private erhvervsliv kan som helhed betragtet siges at
være i en forsvarsposition, som er yderst ubehagelig. Situationen er særlig uheldig, når man blandt oppositionen mener at
kunne identificere pressen.
Citat 17: Erhvervsøkonomer vurderer i 1982, at erhvervslivet er i en forsvarsposition (Christensen, Dalum et al.
1982:11-12).
En undersøgelse blandt europæiske erhvervsledere i 1982 viser, at erhvervslivet ikke ser et socialt engage-
ment som sin opgave:
116