Grænser for ansvar - Susanne Holmström

.
( :' :2 9
" F 2
) 2
1
+ 6 : :
Figur 32: Problemfelter for organisationers omverdensbelastninger.
) + ( .
Turbulensens nedslag i organisationer, in casu erhvervsvirksomheder, har været genstand for stor opmærk-
somhed i samfundets iagttagelser. Men jeg ser ikke den evolution, der er mit forskningsfelt, som aktiveret af
organisatoriske problematikker – men som aktiveret af selve samfundets formprincip, hvor organisationer
kan forstås som evolveret som aflastning.
Det betyder ikke, at jeg ser kausalsammenhængen mellem ’independens interdependens’-paradokset på
funktionsniveau og nedslaget på organisationsniveau som hverken lineær eller ligetil. Der er især to forhold,
der er med til at gøre sammenhængen kompleks:
For det første: Netop fordi organisationer er autopoietiske, kan samfundet her søge aflastning. Det er ud fra
deres autopoietiske lukkethed, organisationer kan fungere som interdependens-afbrydere, altså modvirke, at
hele økonomisystemet sættes i svingninger, fordi en erhvervsvirksomhed sætter indtjeningen over hensynet
til miljø og mennesker. Selv om det er her, samfundet søger aflastning, er organisationer autopoietiske. Or-
ganisationer er ikke mini-aftryk af det funktionsdifferentierede samfund. Organisationssystemerne er afgræn-
set af egne sondringer og først og fremmest indrettet på egen fortsættelse.
For det andet: Organisationer er polyvalente, polygene – men samtidig er det i organisationer, funktions-
grænserne må forsvare sig. Alle større og væsentlige organisationer orienterer sig efter et funktionsprimat.
Jeg ser derfor den udvikling, der tematiserer flere værdier i erhvervsvirksomheder – udtrykt i fx tredobbelt
bundlinie, stakeholder dialog, værdibaseret ledelse – som aktiveret af ’independens interdependens’-
paradokset. Med den voksende polycentrering øges behovet for koordinering, men med polycentreringen i
behold. Det forudsætter i accelererende grad systeminterne konstruktioner af en polyvalent omverden ud over
den medfødte interne omverden, som for økonomien er markedet. Men at erhvervsvirksomheder i sine be-
slutningspræmisser kan bundte adskillige funktionskoder og kan konstruere en polyvalent omverden ophæver
ikke funktionsprimatet i økonomien. Når organisationer har primat i én funktion, har det i sig selv den grund-
læggende sociale funktion at afstemme forventninger og skabe tilstrækkelig tillid til at fortsætte kommunika-
tionsprocesserne. Uden en identificerende distinktion i en organisation er det vanskeligt at indkredse identite-
ten, dvs at afstemme sociale forventninger: Har man at gøre med en humanitær organisation eller en er-
hvervsvirksomhed? Har man at gøre med en religiøs virksomhed eller en erhvervsvirksomhed? Har man at
gøre med en offentlig, politisk styret institution eller en erhvervsvirksomhed? De sociale processer vil forsø-
ge at styrke grænser. Det fremmer tilliden og dermed kommunikationen i samfundet, når man ved, hvad man
har med at gøre.
198