Grænser for ansvar - Susanne Holmström

ses som “‘asymmetric’ because the effects of the public relations are imbalanced in favor of the organization.
The organization does not change as a result of public relations; it attempts to change public attitudes and
behavior” (Grunig og Hunt 1984:23). Public relations som social aktivitet har også eksisteret tidligere, men
da ud fra en forståelse af erhvervslivets omverden som politiksystemet og markedet alene (dvs overvejende
lobbyisme og publicity – men også egentligt offentlighedsarbejde med forestillingen om offentligheden som
påvirkende politikdannelsen – den politiske regulering – som i den klassiske borgerlige offentlighed
(Habermas 1962/1984)).
Citat 23: Fra Industrirådets informationskampagne over for ’den almindelige borger’ i 1980: ”Skal vi undgå nedskæringer
i den offentlige service, er det nødvendigt, at samfundet får noget mere at betale med. Betalingen hedder produktion.
Vi har faktisk brug for en industriproduktion, der er 30 procent større end den nuværende, for at vi kan bevare de mange
offentlige serviceydelser, som vi nødig vil undvære. Først når produktionen bliver stor nok, kan vi igen opleve et samfund
i fremgang og social tryghed for hver enkelt. Derfor skal vi have flere nye arbejdsplader. Flere nye virksomheder. Flere
konkurrencedygtige produkter. Ellers kan vi ikke hjælpe de gamle, som de har fortjent.”
Der gives empirisk mange forklaringer på og motiver til virksomhedens relationer til offentligheden, men det
er karakteristisk, at offentligheden i organisationer bliver rekonstrueret som publics (Citat 26), og at målsæt-
ningen for at styre sine public relations bliver at påvirke disse grupper til støtte for organisatoriske målsæt-
ninger, som også nedenstående citat fra en engelsk håndbog i How to Understand and Manage Public Relati-
ons indikerer:
119