Grænser for ansvar - Susanne Holmström

4 ! % 2
! % !3 "### $(B %
Funktionssystemer er en eksemplarisk illustration af de sociale mekanismer, der over århundrederne har op-
bygget kommunikative systematikker af ekstrem kompleksitet ud fra enkle lededifferencer; +/÷ betale, eje for
økonomisystemet; regering/opposition for politiksystemet; sand/forkert for videnskabssystemet osv, men
som samtidig er ekstremt afhængige af netop denne grundsondring. Betvivles grundsondringen, bringes disse
immense systemer af forventningsstrukturer og iagttagelsesskematikker på gyngende grund. Bringes eksem-
pelvis økonomien til at tvivle på sin grundlæggende sondring +/÷ betale, eje, kan hele det økonomiske system
bryde sammen.
For senere at kunne perspektivere den sociale kompleksitet, når temaet er erhvervslivets samfundsansvar, vil
jeg opridse Luhmanns system- og medieteori omkring det økonomiske funktionssystem. Senere vil jeg skifte
systemkategori og applicere økonomien på organisationssystemniveau. Det er klart, at jeg har valgt netop
økonomien, fordi mit fokus i afhandlingen er erhvervslivet, som har økonomien som primat. Men principielt
kunne jeg have valgt politikken, religionen, massemedia, videnskab eller andre af samfundets subsystemer.
Operationsmodus og formprincipper er de samme. Antallet af uddifferentierede funktionssystemer er legio.
Uddifferentieringen er ikke statisk, men i evig bevægelse. Det vil næppe være analytisk muligt at kortlægge
et øjebliksbillede af alle de kommunikative mønstre, der kan iagttages som opfyldende kriterierne for den
funktionelle differentierings formprincip. Med udfoldelsen af principperne for det økonomiske funktionssy-
stem forsøger jeg at gøre min iagttagelsesskematik følsom over for, om vi i den iagttagede periode 1) i de
forskellige uddifferentierede funktionssystemer kan iagttage en enhed i evolutionen i de uddifferentierede
funktionssystemer og 2) kan se processer, der peger mod evolutionen af nye funktionssystemer relateret til
feltet legitimitet og samfundsansvar, dvs til samfundets selvregulering.
Som vi skal se det, indbygger samfundssystemet således forskellige mekanismer til forsvar af de resultater,
der er evolveret over århundrederne. Det er her, vi kan fremanalysere ændringer i erhvervslivets sekundære
iagttagelsesskematikker – som jeg ser det for at styrke den økonomiske lededifference, som den sættes under
angreb i 1900-tallets sidste halvdel.
+ )
Ligesom indkredsningen af den sociale grundbegivenhed som kommunikation muliggør en præcision i iagt-
tagelsen af sociale processer, så giver principperne for konstitutionen af hvert uddifferentieret funktionssy-
stems enhed en tilsvarende mulighed for at præcisere kommunikationens reference. Med udgang i økonomien
vil jeg således illustrere, hvordan vi kan forstå de uddifferentierede funktionsområder i samfundet, dvs sam-
fundssystemets delsystemer, herunder deres grænsesætning i forhold til andre samfundsområder, og styrken
og betydningen af disse grænsesætninger. Hensigten er også at belyse de stærke sociale kræfter, der er i spil,
når grænserne tematiseres, funktionssystemernes intransparens, illusioner og ’operationsnødvendige af-
skærmning’ (jf Luhmann 1986:205) og evolutionens ganske specifikke betingelser. Endelig at eksemplifice-
re, hvor usandsynlige de processer er, vi dagligt jonglerer med som selvfølgeligheder, for at åbne op for ac-
cept af tilsyneladende usandsynligheder i mine efterfølgende overvejelser.
Når mit iagttagelsesfelt er betydningsdannelserne i og omkring erhvervslivet, bliver det nødvendigt for en
analyse at tage udgang i en iagttagelse af de dynamikker, der processerer det økonomiske funktionssystem.
Det bliver det, fordi erhvervslivet kan indgrænses som de organisationer, der har økonomien som funktions-
primat – som altså basalt orienterer sig mod økonomiens kode. Formålet med introduktionen til økonomiens
78