Grænser for ansvar - Susanne Holmström

iagttagelsen af, hvordan funktionssystemernes selvreferentialitet generelt hviler i en cirkulær dynamik,
som alene forsøger at fortsætte sig selv. For økonomisystemet ser vi, at når kun ’penge tæller’, skal vi
ikke reducere til grådighed eller lede efter antropologiske motiver eller en særlig målrationalitet som i
klassisk økonomisk teori, men se forholdet som udtryk for en særlig dynamik, der fortsætter de kommu-
nikative processer. Indtjening bliver et middel, ikke et mål.
Det kan forekomme som en næsten naivistisk forenkling, når man iagttager hverdagen i en erhvervsvirksom-
hed, hvor der kommunikeres over motivation af medarbejdere, kundetilfredshed, visionære strategier, formu-
lering af værdier, avancerede forskningsresultater og bedre produkter. Det er klart, at der i organisationer er
en lang række andre kommunikative operationer, ligesom organisationer netop er kendetegnet ved deres po-
lygenitet, dvs reference til flere funktionssystemer – men med primat i én funktion, som sikrer det sammen-
hængende forventningsbillede 79 . Således kan vi under disse mange kommunikative temaer indkredse den
særlige økonomiske dynamik, som grundlæggende bærer de organisatoriske beslutningsprocesser og identifi-
cerer organisationen som erhvervsvirksomhed. Ikke ud fra en målrationalitet, som fordrer indtjening som så-
dan, men som en cirkulær dynamik, der genskaber betalingsevnen – igen og igen, stabiliserer forventnings-
billeder og fortsætter de kommunikative processer. Herom mere i næste kapitel om virksomheden som orga-
nisationssystem. Dette blot for at pointere, at denne gennemgang med det snævre fokus på den økonomiske
dynamik relaterer sig til funktionsniveau – til forskel fra organisationsniveau, hvor vi kan iagttage et mere
nuanceret billede.
+ + * 2
Luhmanns tese om samfundet som funktionelt differentieret vækker hos mig umiddelbart to fornemmelser.
På den ene side en næsten for firkantet strukturering, hvis vi skal forstå al bæredygtig kommunikation som
medieret af funktionelle distinktioner. På den anden side en mangel på fast grund, for hvornår kan vi tale om
funktionssystem? Som Geist formulerer det:
S , 0 4 0 E 5
0 7 0 7 0 7
! "##($)"