Grænser for ansvar - Susanne Holmström

styrke de autonome funktionelle dynamikker. Forventningsmønstrene er stabile, og den konventionelle lov-
givning genererer den forestilling om social sikkerhed, der giver tillid til at fortsætte kommunikationsproces-
serne.
I den kontra-aktive fase udfordres den fremmedreferentielle selvregulering, og tilsvarende samfundsansvarets
konventionelle betydningsindhold, hvor samfundsansvaret er opfyldt med independensen. Vi ser her en kamp
om betydningen af samfundsansvar, hvor det ellers taget-for-givne kontingenssættes af den instabile omver-
den og må erklæres for nødvendigt.
Hvor reguleringen i den refleksive fase overgår til polykontekstuel forhandling, ændrer samfundsansvaret sig
tilsvarende til en større gensidig hensyntagen funktionssystemerne imellem.
Sluttelig kan vi se, hvordan samfundsansvaret i den polykontekstreferentielle selvlegitimering går over til at
blive god praksis og kanaliseres over i aflastende rutiner som forsvar imod overbelastning og sammenbrud af
samfundssystemets kommunikationsprocesser. Endelig kan vi forstå samfundsansvaret som stabiliseret og
uproblematiseret i den nykonventionelle fase.
Samfundet har atter taget ansvaret for sig selv.
321