Grænser for ansvar - Susanne Holmström

(
Den teoretiske hovedoptik ud fra lededifferencen ’polycentri antropocentri’ er nu lagt (del II): I rekonstruk-
tionen blev de sociale processers bærende drivkraft og kilde til problemer deres selvfortsættelse – in casu
fortsættelsen af det funktionelt differentierede samfund. Det felt af repræsentative iagttagelser, som afhand-
lingen vil gøre til genstand for sine analytiske iagttagelser, er indikeret (del III). Analysen kan begynde. Ana-
lysen af, hvordan forventninger til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar ændrer sig gennem sidste
halvdel af 1900-tallet. For som de empiriske iagttagelser antyder, så vi siden 1960erne en øget kritik af de
stabiliserede forventningsmønstre, af samfundets dominerende funktionelle kommunikation – som ”et oprør
mod de autoriteter, der præger samfundet” (Citat 1). Vi så en voksende tematisering af erhvervslivets økolo-
giske 119 – dvs fysiske, kemiske, biologiske og psykiske – belastninger. Vi så en stigende artikulering af er-
hvervslivets samfundsansvar – først gennem sociale protestbevægelser, som organiserer sig i markant om-
fang siden 1960erne, og gennem en reference til offentligheden. Fra de tidlige konflikter i 1960erne og
-70erne synes udfordringen af erhvervslivet om at påtage sig et bredere samfundsansvar at blive tematiseret
bredt i samfundets kommunikation – og fanger efterhånden også an i erhvervslivet. World Economic Forums
2002-erklæring til fremme af “en strategi, så erhvervsledere kan håndtere deres påvirkning af samfundet”
(Citat 131) bliver et af mangfoldige eksempler. Erhvervslivets erklærede intention om at fokusere på konven-
tionelle økonomiske hensyn ændrer sig især i 1990erne. I dag ser vi et voksende antal tilsyneladende ekstra-
økonomiske hensyn i erhvervslivet. Virksomheder markerer sig med commitments til bæredygtig udvikling,
gennemsigtighed og menneskerettigheder baseret på “a business strategy that generates profits while contri-
buting to the well-being of the planet and its people” (Citat 72) og med erklæringer om selv at ville vise an i
en bæredygtig udvikling: ”Erhvervslivet må vise vejen, når det gælder en mere bæredygtig fremtid” (Novo-
Nordisk 2002c:6). Semantisk afløses begreber som målopfyldelse, profitmaksiering, vækst, imageproblemer,
troværdighedskløft af dialog, etik, værdiledelse, bæredygtighed, socialt ansvar osv. Fra erhvervslivets legiti-
mitet som opfyldt med økonomisk bæredygtighed og lovlydighed ser vi en bevægelse mod mere komplekse
legitimeringsprocesser. Hvor erhvervslivet i et konventionelt økonomisk paradigme reguleres af marked og
stat, kan vi efterhånden forstå legitimiteten som genereret i en langt mere kompleks dynamik. Således kan vi
iagttage, hvordan erhvervslivet gradvis ændrer og udvider sin omverden til at omfatte en stadig bredere vifte
af stakeholders. En ny forståelse af legitimitet og form for legitimering ses som afgørende for erhvervslivets
eksistens og trivsel i ændrede praksisformer.
Empirien synes således at antyde, at erhvervslivets tidligere sondring mellem økonomisk succes og et bredere
samfundsansvar er opløst i nye sondringer, der betegnes som en bæredygtig virksomhedsmodel (Citat 130).
Til billedet hører, at vi – efter en periode, hvor det økonomiske rationale i erhvervslivet tilsyneladende er un-
der pres – fortsat kan forstå erhvervslivet som funderet i en økonomisk dynamik.
I det empiriske felt kan vi således umiddelbart fremanalysere en lang række af forskelle, som former virke-
lighedsforståelser, idealer, forventninger, problemer i iagttagelserne af erhvervslivets legitimitet og sam-
fundsansvar. Vi kan se, hvordan de samme temaer iagttages med forskellige sondringer af forskellige iagtta-
gere. For eksempel, hvordan erhvervslivets samfundsansvar iagttages ud fra sondringen ’samfundsansvar
indtjening’ af sociale protestbevægelser. Den økonomiske dynamik iagttages som uansvarlig i forhold til
samfundet. Politiksystemet iagttager samfundsansvar ud fra sondringen ’samfundsansvar lovgivning’. Sam-
fundsansvar stilles op som selvregulering til forskel fra restriktiv lovgivning. I denne sondring ligger en væ-
sentlig iagttagelse, som kan bredes ud over feltet: At feltets overliggende iagttagelse ikke kun gælder legiti-
7 < $ ! * ; & "* ! '
158