Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Det vil ikke vinde Guds bifald, hvis vi gør vore fædres eksempel til målestok for vor pligt i<br />
stedet for selv at søge i Sandhedens ord. Vort ansvar er større end vore forfædres. Vi er<br />
ansvarlige for det lys, som de modtog og gav os i arv, men vi er også ansvarlige for det lys,<br />
som nu skinner på os fra Guds ord. {MBF 131.6}<br />
Til de vantro jøder sagde Jesus: „Var jeg ikke kommet og havde talt til dem, havde de ikke<br />
haft synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd.“31Den samme guddomskraft<br />
havde talt gennem Luther til Kejseren og de tyske fyrster. Idet lyset fra Guds ord strålede<br />
frem, talte Ånden for sidste gang til mange i den forsamling. Ligesom Pilatus århundreder<br />
tidligere havde ladet trangen til popularitet lukke hans hjerte for verdens frelser — og som<br />
den skælvende Felix bød sandhedens sendebud: „Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil<br />
jeg sende bud efter dig,“ og som den stolte Agrippa indrømmede: „Det er lige ved, at du<br />
overtaler mig til at blive kristen,“32således havde Karl V på grund af verdslig stolthed og<br />
politik besluttet at forkaste sandhedens lys. {MBF 131.7}<br />
Rygtet om angrebene på Luther spredtes viden om og vakte stor ophidselse i byen.<br />
Reformatoren havde fået mange venner, som kendte Roms forræderiske grusomhed mod alle,<br />
der vovede at afsløre dets fordærvelse. De besluttede, at han ikke skulle blive offer for denne<br />
grusomhed. Hundreder af adelsmænd forpligtede sig til at beskytte ham. {MBF 132.1}<br />
Ikke så få erklærede åbenlyst, at det kejserlige budskab var et bevis på underkastelse under<br />
Roms magt. Der blev opslået plakater på porte og torve. Nogle fordømte Luther — andre<br />
støttede ham. På én af dem stod den vise mands ord: „Ve dig, land, der har en dreng som<br />
konge!“33Den almindelige begejstring for Luther overbeviste både kejseren og rigsdagen om,<br />
at enhver uretfærdighed mod ham ville true rigets fred, ja selv tronens sikkerhed. {MBF<br />
132.2}<br />
Frederik af Sachsen indtog en tilstræbt reserveret holdning, uden at afsløre sine virkelige<br />
følelser over for reformatoren, mens han samtidig med utrættelig vagtsomhed overvågede<br />
ham og vogtede på alle hans fjenders bevægelser. Men mange søgte ikke at skjule deres<br />
sympati for Luther. Folk af alle klasser besøgte ham. „Doktorens lille stue,“ skrev Spalatin,<br />
„kunne ikke rumme alle de gæster, der meldte sig.“34 {MBF 132.3}<br />
Folk stirrede på ham, som var han mere end et menneske. Selv de, der ikke havde tiltro til<br />
hans lære, kunne ikke lade være med at beundre den ophøjede retskaffenhed, der fik ham til<br />
hellere at trodse døden end at handle mod sin samvittighed. {MBF 132.4}<br />
Der blev gjort store anstrengelser for at få Luther til at indgå forlig med Rom. Man<br />
foreholdt ham, at hvis han blev ved med at sætte sig op mod kirkens vilje, ville han blive<br />
forvist fra landet, og så var intet forsvar muligt. Hertil svarede Luther: „Kristi evangelium kan<br />
ikke forkyndes uden at vække anstød. … Skulle frygt for fare skille mig fra Herren og fra det<br />
97
Change language