Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
som krævede, at enhver skulle overvære gudstjenesten i sit sogns kirke. At tvinge mennesker<br />
til at samles med dem, der havde en anden trosbekendelse, betragtede han som en krænkelse<br />
af deres naturlige rettigheder; at tvinge de irreligiøse og uvillige til at deltage i de offentlige<br />
gudstjenester var at befale hykleri. … Ingen skulle tvinges til at deltage i gudstjeneste mod<br />
sin vilje. Hans modstandere, som ikke forstod hans grundsætninger, svarede: ‘Er arbejderen<br />
ikke sin løn værd?’ ‘Jo,’ svarede Williams, ‘han skal lønnes af dem, der har taget ham i deres<br />
tjeneste.’“13 {MBF 237.1}<br />
Roger Williams var respekteret og elsket som en god præst, et begavet menneske og en<br />
både retskaffen og menneskekærlig mand. Men hans stadige benægtelse af, at de civile<br />
myndigheder havde ret til at herske over kirken, og hans krav om trosfrihed kunne ikke<br />
tolereres. Man hævdede, at hvis disse principper blev ført ud i livet, ville de „omstyrte landet<br />
og dets regering.“14Han blev forvist fra kolonierne og måtte midt om vinteren flygte ud i<br />
skovene. {MBF 237.2}<br />
Han fortæller selv: „I 14 uger måtte jeg flakke om i vinterkulden og havde hverken brød<br />
eller seng. Men ravnene gav mig føde i vildnisset.“ Han fandt ofte ly i et hult træ.15Han<br />
fortsatte sin møjsommelige flugt gennem sneen og den vejløse skov, indtil han fandt tilflugt<br />
hos en indianerstamme, hvis tillid og kærlighed han havde vundet, da han tidligere havde<br />
forsøgt at lære dem evangeliets sandheder. {MBF 237.3}<br />
Efter mange måneders strabadser nåede han frem til Narragansettbugten, hvor han<br />
grundlagde den første moderne stat, som fuldt ud anerkendte trosfrihed. Det grundlæggende<br />
princip i Roger Williams koloni var, „at alle mennesker skulle have ret til at tilbede Gud i<br />
overensstemmelse med deres egen samvittighed.“16Hans lille stat, Rhode Island, blev et<br />
tilflugtssted for de undertrykte. Den trivedes og voksede i velstand, indtil dens<br />
hovedprincipper — borgerlig og religiøs frihed — blev den amerikanske republiks<br />
hovedhjørnesten. {MBF 237.4}<br />
I uafhængighedserklæringen — dette prægtige gamle dokument, i hvilket Amerikas fædre<br />
formulerede de grundlæggende menneskerettigheder — hed det: „Vi betragter det som en<br />
selvindlysende sandhed, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber har fået visse<br />
umistelige rettigheder, hvortil hører liv, frihed og retten til at søge lykken.“ I de mest<br />
utvetydige vendinger garanterer forfatningen samvittighedens ukrænkelighed: „Ingen religiøs<br />
prøve skal nogen sinde kræves som forudsætning for at kunne indtage en offentlig stilling i<br />
De forenede Stater.“ „Kongressen må ikke udstede nogen lov, hvorved der oprettes en<br />
religion, eller hvorved den frie religionsudøvelse forbydes.“ {MBF 238.1}<br />
„De mænd, der formulerede forfatningen, anerkendte det evige princip, som siger, at<br />
menneskets forhold til Gud er hævet over menneskeskabte love, og at dets trosfrihed er<br />
ukrænkelig. Der kræves ingen argumenter for at fastslå denne sandhed; vi erkender den i vort<br />
eget hjerte. Det er denne erkendelse, der har holdt så mange martyrer oppe i pinsler og<br />
178
Change language