Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Kapitel 35—Samvittighedens Frihed
Katolicismen betragtes med langt større velvilje af protestanterne nu end tidligere. I de
lande, hvor romerkirken ikke har fremgang, og hvor katolikkerne for at vinde indflydelse
indtager en forsonlig holdning, møder man en tiltagende ligegyldighed med hensyn til de
læresætninger, der adskiller de reformerte kirker fra pavekirken. Den opfattelse vinder mere
og mere frem, at vi, når alt kommer til alt, ikke ser så forskelligt på livsvigtige spørgsmål,
som man engang mente, og at lidt indrømmelse fra vor side ville føre til en bedre forståelse
med Rom. Der var en tid, da protestanterne satte den samvittighedsfrihed, der var købt så dyrt,
meget højt. De lærte deres børn at afsky katolicismen, og anså det for utroskab mod Gud at
søge forståelse med Rom. Men hvor er de følelser, der nu kommer til udtryk, dog vidt
forskellige fra dengang! {MBF 453.1}
Katolicismens forsvarere siger, at den katolske kirke er blevet bagtalt, og den
protestantiske verden er tilbøjelig til at give dem ret. Mange hævder, at det er uretfærdigt at
bedømme kirken i dag ud fra de afskyeligheder og meningsløsheder, som kendetegnede dens
herredømme i uvidenhedens og mørkets århundreder. De undskylder denne kirkes frygtelige
grusomhed og siger, at den er et udslag af den tids barbarisme, og at nutidens civilisation har
ændret dens indstilling. {MBF 453.2}
Har disse mennesker glemt de krav på ufejlbarlighed, som denne hovmodige magt har
fremsat i otte hundrede år? Så langt fra at give afkald på det bekræftede man i det nittende
århundrede dette krav mere ubetinget end nogen sinde før. Når Rom hævder, at kirken „aldrig
har faret vild, og at den efter Skriftens vidnesbyrd aldrig vil komme til at fare vild,“1hvordan
kan den da opgive principper, som var rettesnor for dens handlemåde i svundne tider? (se
noter). {MBF 454.1}
Pavekirken vil aldrig opgive sit krav om at være ufejlbarlig. Når den mener, at alt, hvad
den har gjort for at forfølge dem, der forkaster dens dogmer, var rigtigt, vil den da ikke gentage
dette, hvis lejlighed byder sig? Lad kun de hæmmende bånd, som verdslige regeringer
pålægger den, blive fjernet og Rom blive genindsat i sin tidligere magt — så vil dens tyranni
og forfølgelse hurtigt genopstå. {MBF 454.2}
Om pavekirkens holdning, når det gælder samvittighedsfrihed, og om de farer, der især
truer De forenede Stater gennem dens politiske succes, siger en velkendt forfatter: „Mange er
tilbøjelige til at kalde enhver frygt for romersk katolicisme i De forenede Stater for
snæversindet og barnagtig. De ser intet i romerkirkens væsen og holdning, som strider mod
vor frie forfatning, og finder ikke noget ildevarslende i dens vækst. Lad os nu allerførst
sammenligne nogle af vore fundamentale principper med den katolske kirkes: {MBF 454.3}
De forenede Staters forfatning tilsikrer trosfrihed. Intet er os kærere og mere
betydningsfuldt. Pave Pius IX sagde i sin rundskrivelse af 15-8-1854: {MBF 454.4}
347