21.04.2023 Views

Oprørets Rødder

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Øprorets <strong>Rødder</strong><br />

Kapitel 35—Samvittighedens Frihed<br />

Katolicismen betragtes med langt større velvilje af protestanterne nu end tidligere. I de<br />

lande, hvor romerkirken ikke har fremgang, og hvor katolikkerne for at vinde indflydelse<br />

indtager en forsonlig holdning, møder man en tiltagende ligegyldighed med hensyn til de<br />

læresætninger, der adskiller de reformerte kirker fra pavekirken. Den opfattelse vinder mere<br />

og mere frem, at vi, når alt kommer til alt, ikke ser så forskelligt på livsvigtige spørgsmål,<br />

som man engang mente, og at lidt indrømmelse fra vor side ville føre til en bedre forståelse<br />

med Rom. Der var en tid, da protestanterne satte den samvittighedsfrihed, der var købt så dyrt,<br />

meget højt. De lærte deres børn at afsky katolicismen, og anså det for utroskab mod Gud at<br />

søge forståelse med Rom. Men hvor er de følelser, der nu kommer til udtryk, dog vidt<br />

forskellige fra dengang! {MBF 453.1}<br />

Katolicismens forsvarere siger, at den katolske kirke er blevet bagtalt, og den<br />

protestantiske verden er tilbøjelig til at give dem ret. Mange hævder, at det er uretfærdigt at<br />

bedømme kirken i dag ud fra de afskyeligheder og meningsløsheder, som kendetegnede dens<br />

herredømme i uvidenhedens og mørkets århundreder. De undskylder denne kirkes frygtelige<br />

grusomhed og siger, at den er et udslag af den tids barbarisme, og at nutidens civilisation har<br />

ændret dens indstilling. {MBF 453.2}<br />

Har disse mennesker glemt de krav på ufejlbarlighed, som denne hovmodige magt har<br />

fremsat i otte hundrede år? Så langt fra at give afkald på det bekræftede man i det nittende<br />

århundrede dette krav mere ubetinget end nogen sinde før. Når Rom hævder, at kirken „aldrig<br />

har faret vild, og at den efter Skriftens vidnesbyrd aldrig vil komme til at fare vild,“1hvordan<br />

kan den da opgive principper, som var rettesnor for dens handlemåde i svundne tider? (se<br />

noter). {MBF 454.1}<br />

Pavekirken vil aldrig opgive sit krav om at være ufejlbarlig. Når den mener, at alt, hvad<br />

den har gjort for at forfølge dem, der forkaster dens dogmer, var rigtigt, vil den da ikke gentage<br />

dette, hvis lejlighed byder sig? Lad kun de hæmmende bånd, som verdslige regeringer<br />

pålægger den, blive fjernet og Rom blive genindsat i sin tidligere magt — så vil dens tyranni<br />

og forfølgelse hurtigt genopstå. {MBF 454.2}<br />

Om pavekirkens holdning, når det gælder samvittighedsfrihed, og om de farer, der især<br />

truer De forenede Stater gennem dens politiske succes, siger en velkendt forfatter: „Mange er<br />

tilbøjelige til at kalde enhver frygt for romersk katolicisme i De forenede Stater for<br />

snæversindet og barnagtig. De ser intet i romerkirkens væsen og holdning, som strider mod<br />

vor frie forfatning, og finder ikke noget ildevarslende i dens vækst. Lad os nu allerførst<br />

sammenligne nogle af vore fundamentale principper med den katolske kirkes: {MBF 454.3}<br />

De forenede Staters forfatning tilsikrer trosfrihed. Intet er os kærere og mere<br />

betydningsfuldt. Pave Pius IX sagde i sin rundskrivelse af 15-8-1854: {MBF 454.4}<br />

347

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!