Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
myndighed og skolastikkernes rationalistiske filosofi, mens han stod fast som en klippe mod
de sværmere, der søgte at forene sig med reformationen. {MBF 155.3}
Hvert eneste af disse modstridende elementer ville på hver sin måde tilsidesætte Skriften
og ophøje menneskelig visdom til at være kilden til religiøs sandhed. Rationalismen har
fornuften til afgud og gør denne til religionens kendemærke. Katolicismen, som hævder at
dens pavelige overhoveds inspiration i lige linje er arvet fra apostlene og er uforanderlig til
alle tider, skjuler al slags fordærvelse under det apostolske embedes ukrænkelighed. Og den
inspiration, som Münzer og hans disciple hævdede at have, var kun et fantasifoster, men dens
indflydelse var nedbrydende for såvel guddommelig som menneskelig myndighed. Sand
kristendom anerkender Guds ord som det største skatkammer for åndelig sandhed og som
prøvestenen for al inspiration. {MBF 155.4}
Hjemkommet fra Wartburg fuldendte Luther sin oversættelse af Det Nye Testamente. Den
blev modtaget med stor glæde af alle, som elskede sandheden — men med foragt afvist af
dem, som foretrak menneskers overleveringer og bud. {MBF 155.5}
Præsterne var forfærdede ved tanken om, at jævne mennesker nu ville blive i stand til at
diskutere Guds ords forskrifter med dem — og at deres egen uvidenhed skulle afsløres. Deres
verdslige tankegang var magtesløs over for Guds ord. Rom søgte med alle midler at hindre
Skriftens udbredelse; men bandlysning og tortur hjalp ikke. Jo mere Rom fordømte Bibelen,
des ivrigere blev folk efter at vide, hvad den egentlig lærte. Enhver, som kunne læse, studerede
selv Bibelen. De læste den atter og atter og lærte store dele af den udenad. Da Luther så, med
hvilken glæde Det Nye Testamente blev modtaget, begyndte han straks på en oversættelse af
Det Gamle Testamente og udgav de enkelte dele, så snart han fik dem færdige. {MBF 155.6}
Luthers skrifter blev modtaget med lige stor glæde alle vegne. Hvad han og hans venner
forfattede, satte andre i omløb. Munke, som var overbevist om, at munkeløfterne var ulovlige
og ønskede at ombytte et langt liv i dovenskab med travl virksomhed, men var for uvidende
til selv at forkynde Guds ord, rejste rundt i provinserne og besøgte små landsbyer, hvor de
solgte Luthers og hans venners bøger. Snart vrimlede det med disse modige kolportører i
Tyskland.15 {MBF 156.1}
Disse bøger blev studeret med dyb interesse af rig og fattig, lærd og ulærd. Ved nattetid
læste landsbyskolernes lærere dem højt for små grupper ved den hjemlige arne. Hver eneste
gang blev nogle overbevist om sandheden, og når de med glæde havde modtaget Ordet,
fortalte de det gode budskab til andre. {MBF 156.2}
Man erfarede opfyldelsen af disse inspirerede: „Dine ord giver lys, når de åbner sig, og
giver de uerfarne forstand.“16Studiet af Skriften bevirkede en mægtig forandring i folkets
sjæl og hjerte. Pavedømmet havde lagt et jernåg på sine undersåtter og holdt dem nede i
uvidenhed og nedværdigelse. Man havde bevaret en overtroisk overholdelse af ydre former,
114