Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
I sin visdom lod Gud Satan fortsætte sit værk, til misfornøjelsen blev til åbent oprør. Det<br />
var nødvendigt, at Lucifers planer skulle udfoldes helt, så alle kunne se deres sande natur.<br />
Lucifer havde som salvet kerub indtaget en meget ophøjet stilling. Englene elskede ham højt,<br />
og han havde stor indflydelse på dem. Gud herskede ikke kun over himlens beboere, men<br />
også over alle de verdener, han havde skabt, og Satan tænkte, at hvis han kunne få himlens<br />
engle med i sit oprør, kunne han også få de andre verdener med. Han havde fremstillet sin<br />
side af sagen meget snedigt og brugt løgn og bedrag for at nå sit mål. Han havde en usædvanlig<br />
evne til at føre andre bag lyset, og han havde opnået en fordel ved at forstille sig. Selv de<br />
loyale engle kunne ikke helt se hans sande karakter og forstod ikke, hvad hans værk måtte<br />
føre til. {MBF 399.1}<br />
Satan havde været så højt æret, og alle hans handlinger var i den grad indhyllet i mystik,<br />
at det var vanskeligt at afsløre, hvad det egentlig var, han ville. Synden ville først vise sig<br />
virkelig ond og afskyelig, når den var fuldt udviklet. Den havde ikke tidligere eksisteret i<br />
Guds univers, og de hellige væsener forstod ikke dens væsen og ondskab. De kunne ikke<br />
forestille sig, hvilke forfærdelige følger det ville have, hvis Guds lov blev tilsidesat. For at<br />
skjule sine hensigter foregav Satan i begyndelsen at være tro mod Gud. Han påstod, at han<br />
kun søgte at fremme Guds ære, hans riges sikkerhed og alle himlens beboeres vel. Mens han<br />
skabte utilfredshed hos de engle, der var ham undergivet, gav han det snedigt udseende af, at<br />
han tværtimod søgte at fjerne utilfredshed. Når han hævdede, at der burde foretages ændringer<br />
i Guds love og regler, skete det under foregivende af, at det var nødvendigt for at bevare<br />
himlens harmoni. {MBF 399.2}<br />
Gud kunne kun gøre brug af retfærdighed og sandhed i sin behandling af synden. Satan<br />
kunne bruge midler, som Gud ikke kunne — smiger og bedrag. Han havde forsøgt at fordreje<br />
Guds ord, og han havde løjet over for englene om Guds styre, idet han havde hævdet, at det<br />
var uretfærdigt, at Gud forlangte, at himlens beboere skulle følge visse love og regler — og<br />
at Gud krævede, at hans skabninger skulle underkaste sig og adlyde ham, udelukkende for at<br />
ophøje sig selv. Det måtte derfor demonstreres både for himlens beboere og for alle verdener,<br />
at Guds styre var retfærdigt og hans lov fuldkommen. Satan havde fået det til at se ud, som<br />
om han søgte at fremme universets vel. Alle måtte indse tronranerens sande karakter og<br />
hensigt. Han måtte have tid til at vise sin sande natur gennem sine onde gerninger. {MBF<br />
399.3}<br />
Satan gav Guds lov og styrelse skylden for den uoverensstemmelse, hans eget virke alene<br />
havde været årsag til i himlen. Han erklærede, at alt ondt skyldtes den guddommelige styrelse,<br />
og at det var hans hensigt at forbedre Jahves love. Derfor var det nødvendigt at give ham<br />
anledning til at demonstrere sine kravs natur og vise, hvilke resultater de foreslåede ændringer<br />
i Guds lov ville føre til. Hans eget værk måtte fordømme ham. Lige fra begyndelsen havde<br />
han påstået, at han ikke gjorde oprør. Hele universet måtte se bedrageren afsløret. {MBF<br />
400.1}<br />
307
Change language