Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
ødelægger han legeme og sjæl hos mænd, kvinder og børn. Han skaber skilsmisser, had,
kappestrid, fjendskab, oprør og mord. Og den kristne verden synes at betragte disse ting som
bestemt af Gud og uundgåelige. Satan søger bestandig at besejre Guds børn ved at nedbryde
de skranker, der skiller dem fra verden. Det gamle Israel blev lokket til at synde, da de søgte
omgang med hedningerne, skønt det var dem forbudt. På lignende måde føres vor tids Israel
på afveje. Denne verdens gud har blindet de vantro, „så de ikke ser lyset, der stråler fra
evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.“3Hver den, der ikke er en afgjort
Kristi tjener, er Satans tjener. Den ikke-omvendte nærer kærlighed til synden og er tilbøjelig
til at undskylde den. Den omvendte hader synden og gør beslutsomt modstand mod den. Når
kristne vælger de gudløses og vantros selskab, udsætter de sig for fristelse. Satan skjuler sig
og trækker ubemærket sit bedrageriske slør over deres øjne. De forstår ikke, at et sådant
selskab vil gøre dem fortræd, og de bliver mere og mere forblindede, idet de hele tiden
efterligner verden i karakter, ord og gerning. {MBF 407.3}
Efterligning af verdslige skikke omvender kirken til verden, aldrig verden til Kristus.
Fortrolighed med synden vil uvægerligt få den til at virke mindre frastødende. Den, som
vælger at omgås Satans tjenere, vil snart holde op at frygte deres herre. Når vi kommer ud for
prøvelser på pligtens vej, som Daniel gjorde ved kongens hof, kan vi være sikre på, at Gud
vil beskytte os; men hvis vi selv udsætter os for fristelse, vil vi før eller siden falde for
den. {MBF 408.1}
Fristeren benytter sig med størst held af dem, som ingen mistænker for at være under hans
indflydelse. Begavede, højt uddannede mennesker beundres, som om disse egenskaber kunne
erstatte gudsfrygt eller berettige nogen til Guds velbehag. Begavelse og kultur er gaver fra
Gud, men hvis de tager den plads, gudsfrygten skulle have, og i stedet for at føre sjælen
nærmere til Gud fører den bort fra ham, bliver de en forbandelse og en snare. Mange mener,
at alt, hvad der ligner belevenhed og dannelse, på en eller anden måde må have forbindelse
med Kristus. Det er en meget stor vildfarelse. Disse egenskaber bør en kristen eje, for de har
stor indflydelse til gavn for sand kristendom. Men de må indvies til Gud, ellers er de redskaber
for den Onde. Mangt et kultiveret og behageligt menneske, som aldrig ville nedlade sig til
det, man forstår ved en umoralsk handling, er kun et forfinet redskab i Satans hånd. Et sådant
menneskes underfundige, bedrageriske indflydelse gør ham til en farligere fjende af Kristi sag
end den uvidende og ukultiverede. {MBF 408.2}
Ved indtrængende bøn og tillid til Gud opnåede Salomo en visdom, der vakte verdens
undren og beundring. Men da han vendte sig bort fra kilden til sin styrke og stolede på sig
selv, blev han et bytte for fristelse. De vidunderlige evner, som blev skænket den viseste af
alle konger, gjorde ham til et mere effektivt redskab for sjælefjenden. {MBF 408.3}
Skønt Satan hele tiden søger at få de kristne til at glemme det, bør de altid huske, at de de
skal kæmpe „ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne
314