Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kravet om et kirkerådsmøde var langt fra blevet hilst velkommen af pave Johannes, hvis<br />
karakter og politik dårligt kunne klare en undersøgelse, selv ikke af prælater med så slap en<br />
moral, som den tids kirkefolk havde. Han vovede dog ikke at sætte sig op imod Sigismund<br />
(se noter). {MBF 84.2}<br />
Kirkemødets hovedformål var at hele bruddet i kirken og udrydde kætteriet. Man indkaldte<br />
derfor de to andre paveemner og den førende talsmand for de nye ideer, Johan Huss. Af<br />
hensyn til deres sikkerhed mødte paverne ikke personligt, men lod sig repræsentere af<br />
befuldmægtigede. Og skønt pave Johannes var officiel indbyder til mødet, kom også han med<br />
bange anelser. Han havde mistanke om, at kejseren ville afsætte ham. Han var også bange for<br />
at blive krævet til regnskab for de forbrydelser, han havde begået for at sikre sig sit embede.<br />
Alligevel holdt han sit indtog i Konstanz med stor pragt ledsaget af en skare af gejstlige. Alle<br />
byens førende mænd fra kirke og stat samt en kolossal menneskemængde bød ham<br />
velkommen. Fire af de øverste embedsmænd bar en gylden tronhimmel over hans hoved.<br />
Foran ham bar man hostien, og kardinaler og adelsmænd i prægtige dragter kastede glans over<br />
optoget. {MBF 84.3}<br />
I mellemtiden nærmede en anden rejsende sig Konstanz. Huss var sig helt bevidst om de<br />
farer, der truede ham. Han tog afsked med sine venner, som skulle han aldrig møde dem igen<br />
og tog af sted på sin rejse med følelsen af, at den førte ham til bålet. Skønt kongen af Bøhmen<br />
gav ham frit lejde, og kejseren gav ham et lejdebrev for rejsen, traf han alle forberedelser med<br />
den mulighed for øje, at han skulle dø. Til sine venner i Prag skrev han: „Mine brødre! … jeg<br />
rejser med lejdebrev fra kejseren for at møde mine talrige dødsfjender. {MBF 84.4}<br />
… Jeg sætter hele min lid til den almægtige Gud. Jeg stoler på, at han vil høre jeres<br />
inderlige bønner og lægge sin visdom i min mund, så jeg kan stå dem imod, og at han vil<br />
skænke mig sin Helligånd for at styrke mig i sin sandhed, og give mig mod til at møde<br />
fristelser, fængsel og om nødvendigt en grusom død. Kristus led for dem, som han elskede.<br />
Det bør derfor ikke forundre os, at også vi med tålmodighed skal tåle alt for vor frelses skyld.<br />
Han er Herren, og vi er hans tjenere. Han er verdens hersker, vi er kun foragtelige, dødelige<br />
mennesker — men alligevel led han! Hvorfor skulle vi ikke også lide, især når lidelsen tjener<br />
til at lutre os? Derfor, I elskede, hvis min død bør bidrage til hans ære, så bed om, at den må<br />
komme hurtigt, og at han vil hjælpe mig at bære alle mine trængsler med standhaftighed. Men<br />
hvis det er bedst, at jeg kommer tilbage til jer, så lad os bede Gud om, at jeg må vende uplettet<br />
tilbage — det vil sige, at jeg ikke må skjule et gran af evangeliets sandhed, men give mine<br />
brødre et godt eksempel til efterfølgelse. Det er nok sandsynligt, at I aldrig mere kommer til<br />
at se mig i Prag. Men skulle det være den Almægtiges vilje at lade mig komme tilbage til jer,<br />
så lad os med styrket hjerte gå fremad i kundskaben om og kærligheden til hans lov.“8 {MBF<br />
85.1}<br />
59
Change language