Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
omvende sig; men til den fastsatte tid hjemsøgte hans straffedomme dem, der havde forkastet
hans nåde og barmhjertighed. {MBF 271.3}
Kristus sagde, at der ville herske en lignende vantro i forbindelse med hans genkomst.
Ligesom menneskene i Noas dage „ikke vidste noget, før syndfloden kom og rev dem alle
bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være,“ siger vor frelser.54Når de, der
bekender sig til at være Guds børn, går sammen med verden og lever, som den lever, og
sammen med den tager del i forbudte glæder; når menigheden efterligner verdens
nydelsessyge; når bryllupsklokkerne kimer og alle ser frem til mange år i verdslig lykke —
da kommer pludselig som et lynglimt enden på alle deres lyse syner og falske håb. {MBF
271.4}
Ligesom Gud sendte sin tjener for at advare verden om syndfloden, sendte han udvalgte
sendebud for at forkynde, hvor nær den sidste dom var. Og ligesom Noas samtidige lo og
foragtede retfærdighedens forkynders forudsigelser, var der på Millers tid mange, selv af dem,
der kaldte sig kristne, som spottede hans advarende ord. {MBF 272.1}
Hvorfor var læren om Kristi genkomst så uvelkommen for kirkerne? Mens Herrens komme
bringer de gudløse sorg og fortvivlelse, bringer det de retfærdige glæde og håb. Denne store
sandhed har gennem tiderne været Guds trofaste børns trøst. Hvorfor var denne sandhed og
den, der fremsatte den, blevet „en anstødssten, en klippe til at snuble over,“ for dem, der
bekendte sig til ham? Det var Herren selv, der lovede sine disciple: „Når jeg er gået bort og
har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig.“55 {MBF 272.2}
Det var den kærlige frelser, der forudså sine tilhængeres ensomhed og sorg, som sendte
engle for at trøste dem med forsikringen om, at han ville komme igen på samme måde, som
han steg op til himlen. Mens disciplene stod og stirrede intenst for at fange det sidste glimt af
deres elskede Mester, blev deres opmærksomhed fanget af disse ord: „Hvorfor står I og ser
op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme
igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.“56Englenes budskab vakte nyt
håb. „Fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og
lovpriste Gud.“57De glædede sig ikke over, at Jesus havde forladt dem, og at de skulle kæmpe
med verdens prøvelser og fristelser, men over englenes forsikring om, at han ville komme
igen. {MBF 272.3}
Forkyndelsen om Kristi komme burde i dag, ligesom dengang englene bragte det til
hyrderne ved Betlehem, være et budskab om en stor glæde. De, der virkelig elsker Frelseren,
kan kun hilse det budskab med glæde, der grunder sig på Guds ord om, at han, som er
midtpunktet for deres håb om evigt liv, kommer igen. Ikke for at blive hånet, foragtet og
vraget, som da han kom første gang, men i kraft og herlighed for at udfri sit folk. Det er
dem, der ikke elsker Frelseren, der ønsker, at han skal blive borte. Og der kan ikke tænkes
207