21.04.2023 Views

Oprørets Rødder

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Øprorets <strong>Rødder</strong><br />

omvende sig; men til den fastsatte tid hjemsøgte hans straffedomme dem, der havde forkastet<br />

hans nåde og barmhjertighed. {MBF 271.3}<br />

Kristus sagde, at der ville herske en lignende vantro i forbindelse med hans genkomst.<br />

Ligesom menneskene i Noas dage „ikke vidste noget, før syndfloden kom og rev dem alle<br />

bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være,“ siger vor frelser.54Når de, der<br />

bekender sig til at være Guds børn, går sammen med verden og lever, som den lever, og<br />

sammen med den tager del i forbudte glæder; når menigheden efterligner verdens<br />

nydelsessyge; når bryllupsklokkerne kimer og alle ser frem til mange år i verdslig lykke —<br />

da kommer pludselig som et lynglimt enden på alle deres lyse syner og falske håb. {MBF<br />

271.4}<br />

Ligesom Gud sendte sin tjener for at advare verden om syndfloden, sendte han udvalgte<br />

sendebud for at forkynde, hvor nær den sidste dom var. Og ligesom Noas samtidige lo og<br />

foragtede retfærdighedens forkynders forudsigelser, var der på Millers tid mange, selv af dem,<br />

der kaldte sig kristne, som spottede hans advarende ord. {MBF 272.1}<br />

Hvorfor var læren om Kristi genkomst så uvelkommen for kirkerne? Mens Herrens komme<br />

bringer de gudløse sorg og fortvivlelse, bringer det de retfærdige glæde og håb. Denne store<br />

sandhed har gennem tiderne været Guds trofaste børns trøst. Hvorfor var denne sandhed og<br />

den, der fremsatte den, blevet „en anstødssten, en klippe til at snuble over,“ for dem, der<br />

bekendte sig til ham? Det var Herren selv, der lovede sine disciple: „Når jeg er gået bort og<br />

har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig.“55 {MBF 272.2}<br />

Det var den kærlige frelser, der forudså sine tilhængeres ensomhed og sorg, som sendte<br />

engle for at trøste dem med forsikringen om, at han ville komme igen på samme måde, som<br />

han steg op til himlen. Mens disciplene stod og stirrede intenst for at fange det sidste glimt af<br />

deres elskede Mester, blev deres opmærksomhed fanget af disse ord: „Hvorfor står I og ser<br />

op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme<br />

igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.“56Englenes budskab vakte nyt<br />

håb. „Fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og<br />

lovpriste Gud.“57De glædede sig ikke over, at Jesus havde forladt dem, og at de skulle kæmpe<br />

med verdens prøvelser og fristelser, men over englenes forsikring om, at han ville komme<br />

igen. {MBF 272.3}<br />

Forkyndelsen om Kristi komme burde i dag, ligesom dengang englene bragte det til<br />

hyrderne ved Betlehem, være et budskab om en stor glæde. De, der virkelig elsker Frelseren,<br />

kan kun hilse det budskab med glæde, der grunder sig på Guds ord om, at han, som er<br />

midtpunktet for deres håb om evigt liv, kommer igen. Ikke for at blive hånet, foragtet og<br />

vraget, som da han kom første gang, men i kraft og herlighed for at udfri sit folk. Det er<br />

dem, der ikke elsker Frelseren, der ønsker, at han skal blive borte. Og der kan ikke tænkes<br />

207

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!