Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
flammer. De følte, at deres pligt over for Gud gik forud for menneskelige forordninger, og at
mennesker ikke havde ret til at bestemme over deres samvittighed. Det er et medfødt princip,
som intet kan ophæve.“17 {MBF 238.2}
Da man i Europa hørte om en stat, hvor enhver havde ret til at nyde frugten af sit arbejde
og i trosspørgsmål at følge sin samvittighed, begav tusinder sig til den nye verden. Der opstod
hurtigt en række nye kolonier. {MBF 238.3}
„I Massachusetts blev der vedtaget en ny lov, som sikrede gratis hjælp til kristne af alle
nationaliteter, der flygtede over Atlanten for at ‘undgå krig, hungersnød eller undertrykkelse.’
Således blev flygtninge og underkuede ved lov gjort til statens gæster.“1820 år efter den første
landgang ved Plymouth havde 20.000 pilgrimme bosat sig i New England. {MBF 238.4}
For at opnå den frihed, de søgte, „var de villige til at leve et nøjsomt og flittigt liv. De
forlangte ikke andet af jorden end et rimeligt udbytte af deres arbejde. Ingen store
forventninger lokkede dem … De var tilfredse med deres samfunds langsomme men støtte
fremgang, og fandt sig tålmodigt i de afsavn, de måtte lide i vildnisset. De vandede frihedens
træ med deres tårer og deres sved, til det slog dybe rødder i landet.“ De betragtede Bibelen
som troens grundvold, visdommens kilde og frihedens dokument. Dens principper blev flittigt
fremholdt i hjem, skole og kirke — og frugterne viste sig i sparsommelighed, fornuft, renhed
og mådehold. Man kunne bo i årevis i de puritanske kolonier „uden at se en beruset person,
høre en ed eller møde en tigger.“19 {MBF 238.5}
Her blev det bevist, at Bibelens principper er den bedste garanti for national storhed. De
svage og isolerede kolonier voksede til en sammenslutning af mægtige stater, og med
forundring så verden den fred og velstand, som prægede „en kirke uden pave og en stat uden
konge.“ {MBF 239.1}
Stadig flere søgte til Amerikas kyster, men nu kom mange af grunde, der var vidt
forskellige fra de første pilgrimmes. Skønt troen øvede stor indflydelse, blev denne mindre
og mindre, fordi der stadig kom flere, som kun søgte verdslige fordele. {MBF 239.2}
De første kolonisters vedtagelse af, at kun menighedsmedlemmer kunne stemme og have
et embede, førte til højst uheldige resultater. Loven havde haft til hensigt at beskytte statens
renhed, men i virkeligheden førte den til korruption inden for kirken. For at have stemmeret
eller opnå et embede måtte man være eller foregive at være religiøs, og mange, som kun lod
sig lede af rent verdslige motiver, blev menighedsmedlemmer uden at være omvendt, og
således kom menighederne til for en stor del at bestå af uomvendte. Selv blandt præsterne var
der nogle, som ikke blot forkyndte falske læresætninger, men også var uvidende om
Helligåndens fornyende kraft. Som så ofte før i kirkehistorien lige siden Konstantins tid så
man de dårlige resultater af at forsøge at opbygge kirken ved statens hjælp og bede verdslige
179