Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
„Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge.“ Den uge, som her omtales, er den
sidste af de halvfjerds. Den er de syv sidste år af den periode, der var tildelt jøderne. Det var
i løbet af denne tid, der strækker sig fra år 27 til år 34, at Jesus, først personligt og senere ved
sine disciple, rettede evangeliets indbydelse specielt til jøderne. Da apostlene drog ud med
det glade budskab om Guds rige, lød Frelserens anvisning: „Følg ikke vejen til hedningerne,
og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels
hus.“36 {MBF 263.1}
„Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør.“ Det var år 31 e.Kr.
— tre og et halvt år efter sin dåb — at Kristus blev korsfæstet. Med det store offer, der bragtes
på Golgata, ophørte det offersystem, der i fire tusinde år havde peget fremad mod Guds lam.
Symbolhandlingen var blevet virkeliggjort, og alle det ceremonielle systems slagtofre og
afgrødeofre skulle nu ophøre. {MBF 263.2}
Som vi har set, sluttede de halvfjerds uger eller 490 år, der specielt var afsat til jøderne, i
året 34 e.Kr. Da beseglede folket sin forkastelse af evangeliet gennem det jødiske råds aktion,
idet de stenede Stefanus og forfulgte Kristi disciple. Derefter blev frelsens budskab ikke
længere begrænset til det udvalgte folk, men givet videre til verden. Disciplene, der ved
forfølgelse var blevet tvunget til at flygte fra Jerusalem, „begyndte nu at drage rundt og
forkynde ordet. Filip tog ned til … Samaria og prædikede for dem om Kristus.“ Ledet af Guds
ånd bragte Peter evangeliet til den gudfrygtige Kornelius, der var høvedsmand i Kæsarea. Og
den nidkære Paulus fik, efter at han var vundet for Kristus, betroet den opgave at bringe det
glade budskab „til folkeslag langt borte.“37 {MBF 263.3}
Så langt er hver eneste enkelthed i profetien opfyldt med påfaldende nøjagtighed, og
begyndelsen af de halvfjerds uger kan uden mindste tvivl sættes til år 457 f.Kr. og deres ophør
til år 34 e.Kr. Efter disse oplysninger er det ikke svært at regne ud, hvornår de 2.300 dage
udløber. Når man trækker de halvfjerds uger — 490 dage — fra de 2.300, bliver der 1.810
dage til rest. Efter udløbet af de 490 dage skulle der så gå endnu 1.810 dage. 1810 år til år 34
e.Kr. giver år 1844. Efter Guds engels vidnesbyrd skal „helligdommens renselse“ finde sted,
når dette store profetiske tidsrum er forbi. Tidspunktet for helligdommens renselse — som
man næsten overalt troede skulle ske ved Kristi genkomst — kunne endelig fastslås. {MBF
264.1}
Først troede Miller og hans tilhængere, at de 2.300 dage skulle udløbe i foråret 1844,
hvorimod profetien peger hen til efteråret samme år (se noter). Misforståelsen på dette punkt
skulle medføre skuffelse og forvirring for dem, der var blevet enige om det tidlige tidspunkt
for Herrens genkomst. Men det svækkede ikke i mindste måde styrken af det argument, som
viste, at de 2.300 dage endte i 1844 — og at den store begivenhed, der omtales som
helligdommens renselse, skulle ske i det år. {MBF 264.2}
200