Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kapitel 26—Et reformarbejde<br />
Profeten Esajas forudsiger den reform af hviledagen, der skal fuldføres i de sidste dage:<br />
„Dette siger Herren: Tag vare på ret og øv retfærdighed; for min frelse er kommet nær, og<br />
min retfærdighed skal snart åbenbares. Lykkelig den, der gør dette, det menneske, der holder<br />
fast ved det, at holde sabbatten og ikke vanhellige den og vogte sig for at gøre noget ondt.“<br />
„Og de fremmede, der har sluttet sig til Herren, for at tjene ham og elske hans navn og være<br />
hans tjenere, alle der holder sabbatten og ikke vanhelliger den, men holder fast ved min pagt,<br />
dem fører jeg til mit hellige bjerg, og jeg giver dem glæde i mit bedehus.“1 {MBF 363.1}<br />
Som det fremgår af sammenhængen, peger disse ord frem til den kristne æra. „Når jeg<br />
samler Israels bortstødte, samler jeg andre dertil, til dets egen samlede flok.“2Her forudsiges<br />
indsamlingen af hedningerne ved evangeliet. Og der udtales en velsignelse over dem, som<br />
ærer sabbatten. Altså rækker pligten til at adlyde det fjerde bud til tiden efter Kristi<br />
korsfæstelse, opstandelse og himmelfart — den tid, da hans tjenere skulle prædike det glade<br />
budskab for alle folkeslag. {MBF 363.2}<br />
Gennem samme profet siger Herren: „Jeg binder til for budskabet, jeg forsegler belæringen<br />
hos mine disciple.“3Guds lovs segl findes i det fjerde bud. Det er det eneste af de ti bud, der<br />
indeholder både lovgiverens navn og titel. Det erklærer, at han er himlens og jordens Skaber<br />
og derfor frem for nogen anden har krav på ærefrygt og tilbedelse. Bortset fra denne udtalelse<br />
indeholder de ti bud intet, der viser, ved hvis autoritet loven er givet. Da pavedømmet ændrede<br />
sabbatten, blev seglet fjernet fra loven. Jesu disciple er kaldet til at genoprette seglet ved at<br />
gengive det fjerde buds sabbat dens retmæssige plads som et minde om Skaberen og et tegn<br />
på hans autoritet. {MBF 364.1}<br />
„Til loven og til vidnesbyrdet!“ Antallet af modstridende læresætninger og teorier bliver<br />
stadig større, men Guds lov er den eneste ufejlbarlige rettesnor, som alle meninger og teorier<br />
skal prøves ved. Profeten siger: „Så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: ‘Til belæringen<br />
og til budskabet!’“4 {MBF 364.2}<br />
Atter lyder befalingen: „Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet!<br />
Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder.“ Det er ikke den onde verden,<br />
men dem, som Herren kalder „mit folk,“ der skal irettesættes for deres synder. Han siger<br />
videre: „Mig søger de dag efter dag, de ønsker at kende mine veje; som et folk, der øver<br />
retfærdighed og ikke svigter Guds bud, spørger de mig om lov og ret.“5Her er tale om<br />
mennesker, der tror, at de er retfærdige — og tilsyneladende lægger megen vægt på at tjene<br />
Gud. Men den strenge og højtidelige advarsel fra ham, der kender hjerterne, viser, at de træder<br />
guddommelige forskrifter under fode. {MBF 364.3}<br />
Profeten påpeger de regler for gudsdyrkelsen, der er blevet svigtet: „Dine ruiner fra fortiden<br />
skal genopbygges. Du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner<br />
279
Change language