Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
sammen med Zwingli og bidrog til at vende stemningen til gunst for reformationen. Han<br />
tilbragte resten af sit liv i Schweiz, men vedblev at øve betydelig indflydelse på reformationen<br />
i Frankrig. I sin udlændigheds første år, bestræbte han sig især på at udbrede evangeliet i sit<br />
fædreland. Han brugte megen tid på at prædike for sine landsmænd i nærheden af grænsen,<br />
hvor han med utrættelig vagtsomhed fulgte kampen og hjalp sine venner med opmuntrede ord<br />
og kloge råd. Andre landflygtige oversatte de tyske reformatorers skrifter til fransk. De blev<br />
— sammen med den franske bibel — trykt i store oplag og solgt i Frankrig af kolportører.<br />
Kolportørerne fik dem ganske billigt, og den fortjeneste, de kunne opnå, gjorde det muligt for<br />
dem at fortsætte arbejdet. {MBF 185.5}<br />
Farel begyndte sit arbejde i Schweiz som skolelærer. Han slog sig ned i et afsides liggende<br />
sogn, hvor han viede sin tid til at undervise børn. Foruden de almindelige fag lærte han<br />
børnene nogle af Bibelens sandheder, i håb om at få forældrene i tale gennem børnene. Nogle<br />
troede på hans forkyndelse, men præsterne besluttede at sætte en stopper for hans arbejde og<br />
fik den overtroiske landbefolkning lokket til at blive Farels modstandere. „Dette kan ikke<br />
være Kristi evangelium,“ hævdede præsterne, „eftersom forkyndelsen af det ikke bringer fred,<br />
men krig.“32Ligesom de første disciple flygtede Farel for forfølgelsen fra by til by. Han gik<br />
til fods, led sult og kulde og var i stadig livsfare. Han prædikede på markeder, i kirker og<br />
somme tider fra domkirkers prædikestole. Undertiden fandt han kirken tom, og til andre tider<br />
blev hans forkyndelse afbrudt af skrål og spot. Mere end én gang blev han overfaldet af<br />
pøbelen og pryglet halvt ihjel. Men han gav ikke op. Skønt han ofte blev afvist, prøvede han<br />
igen og igen med utrættelig energi. Og én efter én åbnede store og små byer, der engang havde<br />
været katolicismens faste borge, deres porte for evangeliet. Det varede ikke længe, før det lille<br />
sogn, hvor han først arbejdede, antog den reformerte tro. Byerne Morat og Neuchâtel gav også<br />
slip på de katolske ritualer og fjernede afgudsbillederne fra deres kirker. {MBF 186.1}<br />
Farel havde længe ønsket at plante den protestantiske fane i Genève. Hvis denne by blev<br />
vundet, ville den blive et centrum for reformationen i Frankrig, Schweiz og Italien. Med dette<br />
mål for øje fortsatte han sit arbejde, indtil mange af de omliggende byer var erobret. Så tog<br />
han ind i Genève, kun med én ven som ledsager. Men han fik kun lov til at holde to<br />
prædikener. Præsterne, som forgæves havde forsøgt at få de civile myndigheder til at forvise<br />
ham, indkaldte ham for et gejstligt råd. De kom med våben skjult under præstekjolen i den<br />
bestemte hensigt at myrde ham. En rasende pøbel havde samlet sig bevæbnet med køller og<br />
sværd, fast besluttet på at slå ham ihjel, hvis det skulle lykkes ham at slippe fra rådet. Men<br />
nogle civile embedsmænd og en deling soldater frelste ham. Tidligt næste morgen blev han<br />
og hans ven sejlet til et sikkert sted på den anden side af søen. Således endte hans første forsøg<br />
på at evangelisere Genève. {MBF 186.2}<br />
Til det næste forsøg blev der valgt et mere ydmygt redskab — en ung mand af så beskedent<br />
udseende, at han selv af reformationens venner blev køligt modtaget. Hvad kunne sådan en<br />
udrette på et sted, hvor Farel var blevet forkastet? Hvordan kunne en mand med så lidt mod<br />
138
Change language