Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Og det er netop, hvad Satan søger at opnå. Der er intet, han ønsker mere end at nedbryde
tilliden til Gud og hans ord. Satan står i spidsen for den store hær af tvivlere, og han gør sit
yderste for at lokke mennesker ind i sine rækker. Det er blevet en modesag at tvivle. {MBF
423.3}
Mange mennesker betragter Guds ord med mistro, fordi det går i rette med synden og
fordømmer den. Og de, der ikke er villige til at adlyde Ordets krav, bestræber sig på at at
kuldkaste dets autoritet. De læser Bibelen eller hører dens lære som den forkyndes fra
prædikestolen, blot for at finde fejl i Bibelen eller i prædikenen. Mange bliver ateister, blot
for at retfærdiggøre sig eller undskylde sig for pligtforsømmelser. Andre antager skeptiske
principper af stolthed og magelighed. De er for mageligt anlagte til at gøre en hæderlig indsats,
der vil kræve anstrengelse og selvfornægtelse. I stedet tilstræber de at kritisere Bibelen for at
vinde ry for højere visdom. Der er meget en begrænset forstand, der er uoplyst af
guddommelig visdom, er ude af stand til af fatte, og det giver skeptikerne en anledning til at
kritisere. Mange synes at anse det for en dyd at være skeptiske og vantro. Men bag den
tilsyneladende oprigtighed er det egentlige motiv selvtilfredshed og stolthed. Mange ynder at
finde noget i Skriften, der kan forvirre andre. Mange begynder med at kritisere og
argumentere på et forkert grundlag, blot for at komme op at diskutere. De er ikke klar over,
at de derved vikler sig ind i fuglefængerens net. Men da de nu engang har erklæret sig for
vantro, føler de, at de må holde fast ved deres standpunkt. Og derfor stiller de sig på de
gudløses side og lukker sig selv ude fra Paradiset. {MBF 423.4}
Gud har i sit ord givet tilstrækkelige beviser for, at det er af guddommelig oprindelse. De
store sandheder, der angår vor frelse, er tydeligt fremsat; og ved Helligåndens hjælp, som er
lovet alle, der oprigtigt beder om den, kan enhver selv forstå disse sandheder. Gud har givet
mennesker et stærkt grundlag for deres tro. {MBF 424.1}
Alligevel kan menneskenes begrænsede forstand ikke fuldt ud fatte den evige Guds planer
og hensigter. Det vil aldrig lykkes os at udforske Guds væsen. Vi skal ikke formasteligt prøve
at trække det slør til side, bag hvilket han skjuler sin majestæt. Apostlen udbryder: „Hvor
uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje!“10Vi kan forstå så meget af den
måde, han behandler os på og de motiver, han handler ud fra, at vi indser den grænseløse
kærlighed, nåde og uendelige kraft, der ligger bag. {MBF 424.2}
Vor himmelske far styrer alting med visdom og retfærdighed, og vi skal ikke nære
utilfredshed eller mistillid, men underkaste os med ærbødighed. Han vil lade os se så meget
af sine planer, som det er godt for os at se, men i øvrigt bør vi stole på den almægtige hånd
og det hjerte, der er fuldt af kærlighed. {MBF 424.3}
Gud har givet rigelige beviser til støtte for troen, men han vil aldrig fjerne alle
undskyldninger for vantro. De, som ønsker noget at begrunde deres tvivl med, vil også finde
325