Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
afsondrede bjergkløfter og utilgængelige tilholdssteder i bjergene, hvor de havde frihed til at<br />
tilbede Gud. {MBF 53.3}<br />
Den tro, som de kristne valdensere holdt fast ved og udbredte i århundreder, stod i skarp<br />
modsætning til Roms falske lærdomme. Valdensernes tro var bygget på Guds skrevne ord,<br />
kristendommens sande grundlag. Men de beskedne bønder, som levede i naturens ensomhed<br />
langt borte fra den store verden og daglig måtte arbejde hårdt med at vogte deres hjorde og<br />
passe deres vingårde, havde ikke selv fundet den sandhed, som stod i så skarp kontrast til den<br />
frafaldne kirkes dogmer og vildfarelser. Deres tro var ikke ny; den var gået i arv fra deres<br />
forfædre. De kæmpede for apostelmenighedens tro — „den tro, som én gang for alle er<br />
overdraget de hellige.“2Det var ikke det stolte præsteskab i verdens store hovedstad, men<br />
„menigheden i ørkenen“, der var Guds sande menighed og vogtede de dyrebare sandheder,<br />
Gud havde overdraget sine børn, for at de skulle bringe dem videre til verden. {MBF 54.1}<br />
En meget væsentlig årsag til, at den sande menighed udskilte sig fra Rom, var romerkirkens<br />
had til den bibelske sabbat. Pavedømmet havde kastet sandheden til jorden, som det var<br />
forudsagt i profetien. Guds lov blev trådt under fode, mens menneskelige traditioner blev<br />
ophøjet. De kirker, som pavedømmet havde magten over, blev på et tidligt tidspunkt tvunget<br />
til at ære søndagen som helligdag. Midt i tidens vildfarelser og overtro blev mange, selv blandt<br />
Guds trofaste børn, så forvirrede, at de godt nok helligholdt sabbatten, men desuden lod være<br />
med at arbejde om søndagen. Men Roms ledende mænd var stadig ikke tilfredse. De forlangte<br />
ikke blot, at søndagen skulle helligholdes, men at sabbatten skulle vanhelliges. Med stærke<br />
ord fordømte man de mennesker, der vovede at vise ærbødighed for denne dag. Kun ved at<br />
flygte fra Roms magtområde kunne man i fred adlyde Guds bud. {MBF 54.2}<br />
Valdenserne var blandt de første europæere, der fik en oversættelse af Den hellige Skrift<br />
(se noter). Flere hundrede år før reformationen havde de Bibelen i manuskript på deres<br />
modersmål. De havde den uforfalskede sandhed, og derfor blev de hadet og forfulgt. De<br />
sagde, at romerkirken var det faldne Babylon, som omtales i Åbenbaringen, og med fare for<br />
deres liv kæmpede de imod den. Under de langvarige forfølgelser var der nogle, der gik på<br />
akkord med deres tro og lidt efter lidt opgav Bibelens sandheder, men andre holdt fast ved<br />
troen. I mørkets og frafaldets tid var der valdensere, som nægtede at anerkende Roms<br />
overhøjhed, betegnede billedtilbedelsen som afgudsdyrkelse og helligholdt den sande sabbat<br />
(se noter). De holdt fast ved troen under den heftigste modstand. Skønt romerkirken fór frem<br />
imod dem med ild og sværd, vedblev de at forsvare Guds ord og hans ære. {MBF 54.3}<br />
Bag bjergenes høje bastioner — i alle tidsaldre tilflugtssted for forfulgte og undertrykte —<br />
fandt valdenserne et skjulested. Her blev sandhedens lys holdt brændende i middelalderens<br />
mørke, og her bevarede sandhedens vidner den gamle tro gennem tusind år. {MBF 55.1}<br />
Gud havde skænket sine børn en imponerende helligdom, der på værdig måde<br />
repræsenterede de ophøjede sandheder, han havde betroet dem. For disse trofaste var bjergene<br />
35
Change language