Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
gange har jeg ikke med bitterhed stillet mig dette spørgsmål, som så ofte lød fra katolikkernes
læber: ‘Er du alene klog? Er det muligt, at alle andre tager fejl? Hvordan vil det gå, hvis det,
når alt kommer til alt, er dig, der har uret og drager så mange sjæle, som vil blive evigt fordømt
for det, med dig i din vildfarelse?’ Således kæmpede jeg med mig selv og med Satan, indtil
Kristus ved sit eget ufejlbarlige ord styrkede mit hjerte mod sådan tvivl.“37 {MBF 114.2}
Pavens trussel om at bandlyse Luther, hvis han ikke tilbagekaldte, blev nu fuldbyrdet. En
ny bulle erklærede ham for endeligt udelukket af den romerske kirke, fordømte ham som
forbandet af himlen og inkluderede alle, der tog imod hans lære, i samme fordømmelse. Den
vældige strid var i fuld gang. {MBF 114.3}
Alle de mennesker, som Gud bruger til at udbrede sandheder, som i særlig grad vedrører
deres tid, må være indstillet på at møde modstand. I Luthers dage var der en sandhed, som
særlig gjaldt hans tid. Der findes også en sandhed, som på en særlig måde har bud til
menigheden i dag. Han, som udvirker alt i overensstemmelse med sin egen vilje, har haft
glæde af at anbringe mennesker under forskellige omstændigheder og at pålægge dem pligter
specifikt rettet mod de tider, de levede i, og de forhold, de levede under. Hvis de værdsatte
det lys, der blev givet dem, blev et mere vidtstrakt syn på sandheden åbnet for dem. Men
sandheden er ikke mere eftertragtet af flertallet i dag, end den var af de katolikker, der
modarbejdede Luther. Den samme tilbøjelighed til at antage menneskers teorier og traditioner
i stedet for Guds ord råder også i dag. Den, der forkynder sandheden for denne tid, skal ikke
forvente at blive modtaget med større velvilje end tidligere tiders reformatorer. Den store strid
mellem sandhed og vildfarelse, mellem Kristus og Satan, vil blive stadig mere intens indtil
afslutningen på denne verdens historie. {MBF 114.4}
Som Jesus sagde til sine disciple: „Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu
er I ikke af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke
større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord,
vil de også holde fast ved jeres.“38 {MBF 115.1}
På den anden side erklærede Jesus også ligeud: „Ve jer, når alle taler godt om jer. Således
behandlede deres fædre også de falske profeter.“39Verdens ånd stemmer ikke mere overens
med Kristi ånd i dag end i tidligere tider, og de, der prædiker Guds ords rene sandhed, vil ikke
blive bedre modtaget nu end dengang. {MBF 115.2}
Modstanden mod sandheden kan forme sig forskelligt; fjendskabet kan være mindre åbent,
mere spidsfindigt — men den samme modstand eksisterer stadig og vil give sig til kende lige
til tidernes ende. {MBF 115.3}
83