Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
et symbol på Herrens uforanderlige retfærdighed. De viste deres børn de tinder, som knejsede<br />
majestætisk over dem, og fortalte dem om ham, hos hvem der ikke er forandring eller skygge,<br />
der kommer og går, og hvis ord er lige så urokkeligt som de evige bjerge. Gud har grundfæstet<br />
bjergene og udstyret dem med en vælde, som ingen anden end den Almægtige formår at rokke.<br />
Han har også givet sin lov, som er grundlaget for hans regering i himlen og på jorden.<br />
Mennesker kan berøve andre livet, men de formår lige så lidt at forandre ét eneste af Guds<br />
bud eller at udslette ét eneste af hans løfter til dem, der gør hans vilje, som de formår at rykke<br />
bjergene op og kaste dem i havet. Guds tjeneres troskab over for hans lov burde være lige så<br />
urokkelig som de evige bjerge. {MBF 55.2}<br />
Bjergene, som omgav disse menneskers beskedne hjem i de dybe dale, var et stadigt<br />
vidnesbyrd om Guds skaberkraft og en urokkelig forsikring om hans beskyttelse og omsorg.<br />
De lærte at elske de tavse symboler på Herrens nærværelse. De beklagede sig ikke over deres<br />
hårde skæbne og følte sig aldrig alene mellem de ensomme bjerge. De takkede Gud, fordi han<br />
havde givet dem et tilflugtssted for menneskers grusomhed. De glædede sig over, at de frit<br />
kunne tilbede ham. Når de blev forfulgt, blev bjergene ofte deres redning. De sang Guds pris<br />
fra knejsende klippetoppe, og Roms hære kunne ikke bringe deres lovsange til tavshed. {MBF<br />
55.3}<br />
Ren, enkel og inderlig var disse kristnes gudsfrygt. De satte større pris på sandhedens<br />
principper end på huse og marker, venner og slægtninge, ja, selve livet. De bestræbte sig<br />
alvorligt på at indskærpe disse principper hos børnene og de unge, der blev oplært til at vise<br />
ærbødighed for Guds lov fra deres tidligste barndom. Der fandtes kun få eksemplarer af<br />
Bibelen; derfor lærte de den udenad. Mange kunne citere store dele af både Det Gamle og Det<br />
Nye Testamente. Den majestætiske natur og de daglige velsignelser ledte deres tanker til Gud,<br />
og fra ganske små lærte de at takke ham for hans gaver og velsignelser. {MBF 55.4}<br />
Forældrene elskede deres børn alt for højt til at forvænne dem. Et liv med prøvelser og<br />
vanskeligheder, ja, måske martyrdøden ventede dem. Fra barnsben blev de vænnet til at tåle<br />
modgang og at adlyde, men samtidig til at tænke og handle selvstændigt. De lærte tidligt at<br />
tage et ansvar, at være forsigtige med, hvad de sagde og at forstå, når det kan være klogt at<br />
tie stille. Hvis de sagde et ubetænksomt ord i deres fjenders påhør, kunne det bringe ikke blot<br />
deres eget, men hundreder af deres trosfællers liv i fare; for sandhedens fjender var som<br />
glubske ulve over for dem, der vovede at kræve religionsfrihed. {MBF 56.1}<br />
Valdenserne havde givet afkald på deres jordiske velstand for sandhedens skyld og<br />
arbejdede tålmodigt og hårdt for det daglige brød. Hver eneste plet opdyrkelig jord mellem<br />
bjergene blev omhyggeligt passet. Både dalene og de mindre frugtbare bjergsider blev dyrket,<br />
så de kunne give udbytte. Børnenes eneste arv var den nøjsomhed og selvfornægtelse, de blev<br />
opdraget til. De lærte, at det er Guds hensigt, at livet skal være en skole, og at man kun kan<br />
skaffe sig, hvad man har brug for, ved personligt arbejde, tro og omtanke. Det var en slidsom<br />
36
Change language