Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
men i hele den katolske gudstjeneste havde hjertet og forstanden kun haft ringe plads. Luthers
forkyndelse af Guds ords ligefremme sandheder havde sammen med Ordet, som blev lagt i
jævne menneskers hænder, vakt deres slumrende kræfter og ikke blot renset og forædlet deres
åndelige natur, men også styrket deres forstand. {MBF 156.3}
Mennesker fra alle samfundslag forsvarede med Bibelen i hånd reformationens lære.
Katolikkerne, som havde overladt studiet af Skriften til præster og munke, forlangte nu, at de
skulle gendrive den nye lære. Men disse, der var lige så uvidende om Guds magt som om
Skriften, blev fuldstændig slået af marken af dem, de havde erklæret for ulærde og kætterske.
En katolsk forfatter sagde: „Ulykkeligvis havde Luther overtalt sine tilhængere til ikke at have
tillid til nogen anden visdomskilde end Den hellige Skrift.“17 {MBF 156.4}
Store skarer samledes for at høre sandheden udlagt af mænd uden megen uddannelse, ja,
for at høre dem diskutere den med lærde og veltalende teologer. {MBF 156.5}
De sidstnævntes skammelige uvidenhed blev afsløret, når deres argumenter blev imødegået
med Guds ords enkle lære. Arbejdere, soldater og kvinder, ja, selv børn kendte mere til
Bibelens lære end præster og lærde doktorer. {MBF 157.1}
Modsætningen mellem evangeliets disciple og dem, der holdt fast ved den katolske overtro,
viste sig ikke mindre tydeligt blandt de studerende. I modsætning til præstevældets gamle
forkæmpere, der havde forsømt at studere sprog og litteratur, var der ædle unge mænd, der
studerede flittigt, ransagede Skriften og var fortrolige med antikkens mesterværker. Disse
unge, der havde en levende forstand og et uforfærdet hjerte, erhvervede sig snart en sådan
viden, at ingen i lange tider kunne måle sig med dem. Når de ungdommelige forsvarere af
reformationen traf de katolske doktorer, angreb de dem med en sådan lethed og sikkerhed, at
disse uvidende mænd blev forvirrede og udsat for en foragt, som alle fandt vel
fortjent.18 {MBF 157.2}
Da de katolske præster så, at deres menigheder svandt ind, påkaldte de myndighedernes
hjælp og forsøgte med alle midler at få deres tilhørere tilbage. Men folk havde i den nye lære
fundet det, som tilfredsstillede deres hjertes trang, og vendte sig bort fra dem, der så længe
havde givet dem overtroens og traditionernes værdiløse avner. {MBF 157.3}
Da forfølgelserne brød løs over sandhedens lærere, huskede de Jesu ord: „Når de forfølger
jer i en by, så flygt til den næste.“19Et eller andet sted åbnede en gæstfri dør sig, og så
prædikede de Kristus — om muligt i kirken, eller, hvis det blev dem nægtet, i private hjem
eller under åben himmel. Sandhedens ord spredtes med uimodståelig kraft. Forgæves påkaldte
man både gejstlige og borgerlige myndigheder for at knuse kætteriet. Forgæves tog man sin
tilflugt til fængsel, pinsler, ild og sværd. Tusinder beseglede deres tro med deres liv, men
reformationen gik videre. Forfølgelse tjente kun til sandhedens udbredelse; og den fanatisme,
115