Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
overtrædelse og vist sig uværdig til. David siger: „Kun et øjeblik, så er det ude med den
uretfærdige, ser du efter, hvor han boede, så er han der ikke mere.“ Og en anden siger, at de
skal „blive, som havde de aldrig været til.“30Vanærede synker de ned i en håbløs, evig
glemsel. {MBF 437.1}
Således bliver der gjort en ende på synden og al den sorg og elendighed, den har forvoldt.
Salmisten siger: „Du gjorde det af med de ugudelige, deres navn har du udslettet for evig og
altid.“31Da Johannes i Åbenbaringen ser frem til evigheden, hører han alle skabninger i
himlen og på jorden synge en lovsang, der ikke forstyrres af en eneste mislyd. Alle skabninger
i himlen og på jorden hørtes tilskrive Gud æren.32Der vil ikke mere være nogen fortabte
sjæle, som i evige pinsler spotter Gud. Ingen skrig fra elendige skabninger i helvede skal
blande sig med de frelstes sang. {MBF 437.2}
Læren om bevidsthed i døden er baseret på den fejlagtige tro på naturlig udødelighed, og
denne lære er ligesom læren om den evige pine i modstrid med Bibelen, den sunde fornuft og
enhver menneskelig følelse. Ifølge denne populære opfattelse ved de frelste i himlen besked
med alt, hvad der sker på jorden, og især med de venners liv, som de efterlod. Men hvordan
kunne det være en glæde for de døde at kende de levendes genvordigheder, at se de synder,
deres kære begår, og at se dem lide under livets sorger og skuffelser? Hvordan kunne de nyde
himlens salighed, hvis de vågede over deres venner på jorden? Og hvor afskyelig er ikke den
tro, at i det øjeblik den ubodfærdige forlader legemet, bliver han nedstyrtet i Helvedes ild!
Hvilken forfærdelig rædsel må denne tanke ikke vække hos dem, der ser deres venner dø
uforberedt blot for at gå ind til evig sorg og synd! Denne afskyelige tanke har drevet mange
til vanvid. {MBF 437.3}
Hvad siger Bibelen om disse spørgsmål? David erklærer, at mennesket er uden bevidsthed
i døden. „De udånder og vender tilbage til jorden, og den dag er deres planer blevet til
intet.“33Salomo afgiver samme vidnesbyrd: „For de levende ved, at de skal dø, men de døde
ved ingenting!“ „Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til
grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen.“ „I dødsriget, hvor du
går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.“34 {MBF
438.1}
Da Ezekias som svar på bøn fik lagt 15 år til sit liv, priste den taknemmelige konge Gud
for hans store nåde. I sin takkesang siger han, hvorfor han glæder sig sådan: „Dødsriget takker
dig ikke, døden lovpriser dig ikke; de, der gik ned i graven, kan ikke håbe på din trofasthed.
Kun den levende takker dig, som jeg gør det i dag.“35Den populære teologi siger, at de
retfærdige døde er i himlen, hvor de priser Gud med evig tunge, men Ezekias kunne ikke se
nogen herlighed i døden. Salmisten er enig med ham: „Ingen påkalder dig i døden, hvem
takker dig i dødsriget?“ „De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden.“36 {MBF
438.2}
336