Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
magter om at støtte evangeliet om ham, som sagde: „Mit rige er ikke af denne<br />
verden.“20 {MBF 239.3}<br />
Forening af kirke og stat kan synes at bringe verden nærmere kirken, men i virkeligheden<br />
bringer den kirken nærmere verden. {MBF 239.4}<br />
Det princip, som så ædelt blev forfægtet af Robinson og Roger Williams, at sandheden<br />
åbenbares gradvis, og at kristne mennesker bør være rede til at tage imod alt det lys, som<br />
udgår fra Guds hellige ord, blev glemt af deres efterkommere. {MBF 239.5}<br />
De protestantiske kirker i Amerika og Europa havde nydt godt af reformationens<br />
velsignelser, men forsømt at gå videre ad reformens vej. Skønt enkelte gudfrygtige mænd<br />
fremstod og forkyndte nye sandheder og afslørede fejlagtige fortolkninger, var de fleste,<br />
ligesom jøderne på Jesu tid og katolikkerne på Luthers tid, godt tilfredse med at tro, som deres<br />
fædre havde troet, og leve som de havde levet. Derfor forfaldt religionen til formalisme. Man<br />
bevarede vildfarelser og overtroiske forestillinger, som ville være blevet forkastet, hvis<br />
kirken var fortsat med at vandre i lyset fra Guds ord. Den ånd, som reformationen havde skabt,<br />
uddøde gradvis, og til sidst var der næsten lige så stort behov for en reform i de protestantiske<br />
kirker som i romerkirken på Luthers tid. Der herskede samme verdslighed og åndelige sløvhed<br />
og samme ærbødighed for menneskers meninger. Menneskelige teorier erstattede Guds ords<br />
lære. {MBF 239.6}<br />
Bibelens udbredelse i begyndelsen af det 19. århundrede og det klare lys, som derved blev<br />
udgydt over verden, blev ikke ledsaget af en tilsvarende fremgang i kendskab til åbenbarede<br />
sandheder eller sand religion. Satan kunne ikke som tidligere holde Guds ord borte fra<br />
mennesker. Det var kommet inden for alles rækkevidde; men han forledte mange til kun at<br />
sætte ringe pris på det. Mennesker forsømte at granske Bibelen, og derfor fortsatte de med at<br />
godtage falske fortolkninger og holde fast ved læresætninger, som ikke havde rod i Den<br />
hellige Skrift. {MBF 240.1}<br />
Da Satan indså, at han ikke kunne knuse sandheden ved forfølgelser, benyttede han igen<br />
den plan, som havde ført til det store frafald og romerkirkens oprettelse. Han forledte de<br />
kristne til at slutte sig sammen med dem, hvis kærlighed til denne verden viste, at de var<br />
afgudsdyrkere i lige så høj grad som de mennesker, der tilbad udskårne billeder. Resultatet af<br />
denne forbindelse var ikke mindre katatastrofalt end i fortiden. Stolthed og ødselhed næredes<br />
under religionens kappe, og kirkerne blev fordærvede. Satan fortsatte med at fordreje Bibelens<br />
lære, mens traditioner, som skulle ødelægge millioner af mennesker, vandt hævd. Kirken<br />
støttede og forsvarede disse traditioner i stedet for at kæmpe for „den tro, som én gang for<br />
alle er blevet overgivet de hellige.“ Således blev de principper forvansket, som reformatorerne<br />
havde arbejdet og lidt så meget for. {MBF 240.2}<br />
180
Change language