Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
til alteret som et frivilligt offer for at symbolisere ofringen af Guds søn. Der var velsignelsens<br />
pagt — det herlige løfte om Messias — blevet stadfæstet for de troendes fader.5Der havde<br />
offerbålet, hvis flammer steg op mod himlen fra Ornans tærskeplads, standset dødsenglens<br />
sværd — et passende billede på Frelserens offer og forbøn for syndere.6Gud havde æret<br />
Jerusalem mere end hele den øvrige verden. Herren havde „udvalgt Zion, … ønsket det som<br />
sin bolig.“7Der havde hellige profeter forkyndt deres advarselsbudskaber gennem<br />
århundreder. Der havde præsterne svunget deres røgelseskar, og her var røgelsen steget op til<br />
Gud sammen med de tilbedendes bønner. Der blev det slagtede lams blod daglig ofret som et<br />
symbol på Guds Lam. Der havde Herren åbenbaret sin nærværelse i herlighedens sky over<br />
nådestolen. Der stod den hemmelighedsfulde stige, som forbandt jorden med himlen — den<br />
stige, Guds engle steg op og ned ad, og ad hvilken vejen til det Allerhelligste blev åbnet for<br />
verden.8Hvis Israel var forblevet tro over for himlen, ville Jerusalem, Guds udvalgte by, have<br />
bestået til evig tid.9Men dette begunstigede folks historie var én lang beretning om frafald og<br />
oprør. De afslog himlens nåde, misbrugte deres privilegier og lod hånt om deres<br />
chancer. {MBF 16.3}<br />
Skønt Israel „spottede Guds sendebud og lod hånt om hans ord og holdt hans profeter for<br />
nar,“10optrådte Gud stadig som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab<br />
og sandhed.“11Skønt de gentagne gange forkastede ham, blev han i sin nåde ved med at tale<br />
til dem. Gud havde vist dem mere ømhed og kærlighed end en far, der forbarmer sig over sin<br />
søn. Han „sendte dem igen og igen advarsler gennem sine sendebud, fordi han ville skåne sit<br />
folk og sin bolig.“12Da advarsler, overtalelser og irettesættelser ikke hjalp, sendte han dem<br />
himlens bedste gave, ja mere: Han udøste hele himlen i denne ene gave. {MBF 17.1}<br />
Guds egen søn blev sendt ned for at tale indtrængende til den forhærdede by. Det var<br />
Kristus, der havde ført Israel ud af Egypten.13Han havde egenhændigt uddrevet hedningerne<br />
foran folket. Han havde plantet det „på en frugtbar skråning“. Hans omsorg havde været et<br />
gærde omkring det, og han sendte sine tjenere for at pleje det. „Hvad var der mere at gøre ved<br />
min vingård, som jeg ikke har gjort?“ udbryder han.14Men da han ventede på, at den skulle<br />
bære god frugt, bar den vilde druer. Alligevel blev han ved at nære det inderlige håb, at den<br />
ville bære frugt. Han kom selv til sin vingård for at se, om den måske kunne reddes fra<br />
ødelæggelse. Han gravede om sit vintræ, beskar og plejede det. Han udfoldede de utrætteligste<br />
bestræbelser for at redde det vintræ, han selv havde plantet. {MBF 17.2}<br />
I tre år var lysets og herlighedens Herre gået ind og ud blandt sit folk. Han „færdedes<br />
overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme.“1515 Han<br />
trøstede de fortvivlede, gav de bundne deres frihed og de blinde synet; han gav de lamme<br />
deres førlighed og de døve hørelsen; han rensede de spedalske, oprejste de døde og forkyndte<br />
evangeliet for de fattige.16Til alle befolkningstrupper lød den samme nådige opfordring:<br />
„Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer<br />
hvile.“17 {MBF 17.3}<br />
7
Change language