Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
opmærksomhed henledt på studiet af de profetier, som viste, at Herrens komme var
nær. {MBF 293.5}
Også i Skandinavien blev adventbudskabet forkyndt, og det vakte stor interesse. Mange
vågnede op af deres ligegyldighed, bekendte og afstod fra deres synder og søgte tilgivelse i
Kristi navn. Statskirkens præster modsatte sig bevægelsen, og på deres foranledning blev
nogle af budskabets forkyndere sat i fængsel. Men mange af de steder, hvor forkynderne af
Herrens snarlige genkomst blev bragt til tavshed, lod Gud på mirakuløs måde budskabet lyde
ved hjælp af børn. Fordi de var mindreårige, var de ikke omfattet af lovforbudet, men fik lov
til at tale uhindret. {MBF 293.6}
Bevægelsen vandt især tilhængere blandt den jævne befolkning, som samledes i deres
beskedne hjem for at lytte til advarslen. Børneprædikanterne var mest fattige husmandsbørn,
og nogle af dem var kun 6-8 år gamle. Deres liv vidnede om, at de elskede Frelseren og søgte
at leve efter Guds hellige lovs krav, men hvad intelligens og evner angår, var de som andre
børn på deres alder. Når de stod frem for folket, var det tydeligt, at de var under en indflydelse,
som ikke skyldtes deres naturlige evner. Deres stemme og optræden blev forandret, og med
højtidelig alvor fremførte de advarslen om dommen med selve Skriftens ord: „Frygt Gud og
giv ham ære; for timen er kommet, da han dømmer.“ De irettesatte folk for deres synder og
fordømte ikke kun umoral og uhæderlighed, men også verdslighed og frafald og formanede
tilhørerne til at flygte for den kommende vrede. {MBF 294.1}
Folk lyttede med bæven. Guds ånd talte overbevisende til deres hjerter. Mange blev
tilskyndet til at ransage Skriften med ny og større interesse; drukkenbolte og umoralske
omvendte sig, andre holdt op med at være uærlige — der skete så bemærkelsesværdige ting,
at selv statskirkens præster måtte indrømme, at Guds hånd ledede bevægelsen. {MBF 294.2}
Det var Guds vilje, at budskabet om Frelserens komme skulle forkyndes i de skandinaviske
lande, og da hans tjeneres stemme blev bragt til tavshed, udgød han sin Ånd over børnene, så
hans værk kunne blive fuldført. Da Jesus nærmede sig Jerusalem midt i en jublende skare, der
svingede med palmegrene og triumferende forkyndte, at han var Davids søn, forlangte de
misundelige farisæere, at han skulle få folket til at tie; men Jesus svarede, at dette var en
opfyldelse af profetien, og hvis disse tav, ville stenene råbe. Præsternes og rådsherrernes
trusler skræmte folket til at holde op med deres glade råb, da de drog ind gennem Jerusalems
porte; men lidt senere råbte også børnene i tempelgården, mens de svingede deres palmegrene:
„Hosianna, Davids søn!“24Farisæerne var meget misfornøjede og sagde til Jesus: „Hører du
ikke, hvad de siger?“ Jesus svarede: „Jo, har I aldrig læst: ‘Af børns og spædes mund har du
beredt dig lovsang?’“ Ligesom ved Kristi første komme, benyttede Gud også børnene til at
forkynde hans andet komme. Der står i Guds ord, at Frelserens genkomst skal forkyndes for
alle folkeslag, stammer og tungemål, og dette skulle gå i opfyldelse. {MBF 294.3}
224