Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
retfærdighed som havets bølger.“28„De gudløse har ikke fred, siger Herren.“ „Men den, der
adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykker.“29 {MBF 229.3}
Ateister, vantro og frafaldne bekæmper og fornægter Guds lov, men resultaterne af deres
indflydelse viser, at menneskets vel er forbundet med dets lydighed mod de guddommelige
love. De, der ikke vil lære denne lektie af Guds ord, må lære den af verdenshistorien. {MBF
230.1}
Da Satan benyttede romerkirken som et middel til at forføre mennesker til ulydighed, skete
det så hemmelighedsfuldt, at ingen forstod, at den nedværdigelse og elendighed, som blev
resultatet, skyldtes ulydighed mod loven. Og hans magt blev så kraftigt modarbejdet af Guds
ånd, at det forhindrede hans hensigter i helt at blive fuldbyrdet. Folk forbandt ikke virkning
og årsag for at finde årsagen til deres elendighed. Men under revolutionen tilsidesatte
nationalkonventet åbenlyst Guds lov — og under det følgende rædselsherredømme blev alle
i stand til at forstå årsag og virkning. {MBF 230.2}
Da Frankrig offentligt forkastede Gud og vragede Bibelen, frydede onde mennesker og
mørkets ånder sig over, at de havde opnået, hvad de så længe havde ønsket — et rige, der var
befriet for begrænsningerne i Guds lov. „Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde
handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt.“30Men ulydighed mod en
retfærdig lov må uundgåeligt føre til elendighed og undergang. Skønt menneskenes ondskab
ikke straks blev straffet, ville de ikke undgå deres straf. {MBF 230.3}
Århundreders frafald og forbrydelser havde ophobet vrede til gengældelsens dag, og da
gudsforagternes misgerninger var fuldtallige, indså de for sent, at det er forfærdeligt at trække
for store veksler på Guds tålmodighed. Guds ånd, som holder Satans grusomme magt i skak,
indstillede en stor del af sin virksomhed, og han, hvis eneste glæde er menneskenes
elendighed, fik tilladelse til at handle, som han ville. De, der havde valgt at gå i oprørernes
tjeneste, måtte høste oprørets frugter. Landet var fuldt af forbrydelser, der var så frygtelige,
at de ikke kan beskrives. Fra hærgede provinser og ødelagte byer lød et forfærdeligt
smertensskrig. Frankrig var som rystet af et jordskælv. Religionen, lovene, samfundsordenen,
familien, staten og kirken var blevet knust af den respektløse hånd, som havde løftet sig imod
Guds lov. I sandhed sagde vismanden: „Den uretfærdige fældes af sin uretfærdighed.“
Menneskenes hjerte er „fuldt af lyst til at handle ondt, for en synder kan handle ondt hundrede
gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud,
fordi de frygter ham, og at det ikke går den uretfærdige godt.“31„De hadede kundskab og
valgte ikke Herrens frygt. … Lad dem nyde frugten af deres færd og mætte sig med det, de
har planlagt!“32 {MBF 230.4}
Guds trofaste vidner, der blev dræbt af den blasfemiske magt, som „steg op af afgrunden,“
skulle ikke forblive tavse i lang tid. „Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde
fra Gud ind i dem; og de rejste sig op på deres fødder, og der kom stor frygt over dem, der så
172