Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
selve Bibelens hellige sandheder. Guds lov tilsidesættes, nådens Ånd foragtes, og pagtens
blod regnes for vanhelligt. Ånderne benægter Kristi guddommelighed og anbringer endog
Skaberen på niveau med dem selv. I ny forklædning fortsætter oprøreren således den krig mod
Gud, der startede i himlen og er fortsat på jorden i omtrent seks tusind år. {MBF 444.2}
Mange prøver på at forklare spiritistiske fænomener som et fuldstændigt bedrag fra mediets
side. Men skønt det er sandt, at svindel ofte er blevet udgivet for at være ægte manifestationer,
har der også været tydelige forekomster af overnaturlige kræfter. Den mystiske banken, som
den moderne spiritisme begyndte med, var ikke et resultat af menneskelige kunstgreb eller
snedighed, men var den direkte påvirkning fra onde engle, som på denne måde indførte et af
de mest virkningsfulde, åndsfortærende bedrag. Mange bliver fanget af den tro, at spiritismen
kun er et rent menneskeligt bedrag; når de så bliver stillet ansigt til ansigt med fænomener,
som de ikke kan betragte som andet end overnaturlige, lader de sig narre til at betragte dem
som Guds almagt. {MBF 444.3}
Disse mennesker overser Skriftens vidnesbyrd om de undere, Satan og hans hjælpere
udfører. Det var ved Satans hjælp, at Faraos troldmænd blev sat i stand til at efterligne Guds
værk. Og Paulus siger, at der før Kristi genkomst vil være lignende tilkendegivelser af hans
magt. Satans værk vil ske „med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med al
uretfærdighedens bedrag.“3Og idet Johannes beskriver den undergørende kraft, som vil vise
sig i den sidste tid, siger han: „Det (dyret) gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra
himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de
tegn, som det har fået givet at gøre.“4Det er ikke kun svindelnumre, der her forudsiges.
Mennesker forføres af de mirakler, Satans medhjælpere har magt til at gøre — og ikke blot
foregiver at gøre. {MBF 445.1}
Mørkets fyrste, der så længe har brugt kraften fra sine mægtige evner til at vildlede
mennesker, tilpasser snedigt sine fristelser til folk af alle klasser. For dannede og forfinede
mennesker fremstiller han spiritismen i en forfinet, intellektuel skikkelse, og derved lykkes
det ham at få mange i sine garn. Apostlen Jakob beskriver den visdom, som spiritismen
bibringer, således: „Den visdom kommer ikke ovenfra, den er jordisk, sjælelig og
dæmonisk.“5Dette skjuler den store bedrager dog, når det passer bedst med hans formål. Han,
der kunne møde Kristus i ørkenen for at friste ham, klædt så strålende som de himmelske
serafer, kommer til mennesker på den mest tillokkende måde som en lysets engel. Han
appellerer til fornuften ved at fremsætte ophøjede emner; han henrykker fantasien med
henrivende billeder og vinder sympati ved at tale om kærlighed og barmhjertighed. Han
stimulerer fantasien til en himmelflugt, der får mennesker til at være så stolte af deres egen
klogskab, at de i deres hjerte foragter den evige Gud. Den mægtige skabning, der kunne tage
verdens frelser med sig op på et meget højt bjerg og vise ham alle verdens riger og deres
herlighed, vil komme med sine fristelser til mennesker på en sådan måde, at han kan forføre
alle, der ikke er beskyttet af guddommelig magt. {MBF 445.2}
341