Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kapitel 4—Valdenserne<br />
Sandhedens lys blev dog ikke helt udslukket i det mørke, som hvilede over jorden i den<br />
lange periode, hvor pavedømmet havde magten. Til alle tider har Gud haft sine vidner —<br />
mennesker, der troede på Kristus som den eneste mellemmand mellem Gud og mennesket,<br />
betragtede Bibelen som den eneste rettesnor for livet og helligholdt den sande sabbat. Vi vil<br />
aldrig få at vide, hvor meget verden skylder disse mennesker. De blev brændemærket som<br />
kættere, deres bevæggrunde blev draget i tvivl, deres karakter blev bagtalt, deres skrifter<br />
bekæmpet, fejltolket eller ødelagt. Men de var urokkelige og bevarede ned gennem<br />
århundrederne troens renhed som en hellig arv til kommende slægter. {MBF 51.1}<br />
Guds folks historie i de mørke århundreder, som fulgte efter Roms magtovertagelse, er<br />
optegnet i himlen, men den har ikke fået megen plads i historiebøgerne. Der findes kun få<br />
spor efter disse mennesker, bortset fra deres forfølgeres anklageskrifter. Det var romerkirkens<br />
politik at udslette ethvert spor af afvigende meninger fra dens læresætninger og dekreter. Den<br />
søgte at udrydde alt, hvad den kaldte kætteri — og det gjaldt både mennesker og skrifter.<br />
Tilkendegivelser af tvivl eller spørgsmål vedrørende autoriteten af de pavelige dogmer var<br />
nok til at sætte livet på spil for rig eller fattig, høj eller lav. Romerkirken bestræbte sig også<br />
altid på at tilintetgøre ethvert spor af sin grusomhed mod anderledes tænkende. De pavelige<br />
koncilier bestemte, at bøger og skrifter med oplysninger herom skulle brændes. Før<br />
bogtrykkerkunstens opfindelse fandtes der kun få bøger, og de var ikke særlig velegnede til<br />
opbevaring. Derfor havde kirken ikke svært ved at gennemføre sine forehavender. {MBF<br />
51.2}<br />
Ingen kirke inden for romersk jurisdiktions grænser fik i ret lang tid uforstyrret lov til at<br />
have religionsfrihed. Næppe havde pavedømmet fået magten, før det knuste alle, der nægtede<br />
at anerkende dets herredømme, og én efter én underkastede kirkerne sig. {MBF 52.1}<br />
I England havde den sande kristendom tidligt slået rod. Det evangelium, som englænderne<br />
antog i de første århundreder, var ikke fordærvet af Roms frafald. Forfølgelse fra hedenske<br />
kejsere, der nåede helt til disse fjerne kyster, var den eneste gave, som de første menigheder i<br />
England modtog fra Rom. Mange af de kristne søgte tilflugt i Skotland, når de blev forfulgt i<br />
England. Fra Skotland blev sandheden bragt videre til Irland, og i disse lande modtog man<br />
den med glæde. {MBF 52.2}<br />
Da sakserne invaderede England, fik hedenskabet overtaget. Erobrerne ville ikke lade sig<br />
undervise af deres slaver, og de kristne var tvunget til at søge tilflugt i bjerge og på øde<br />
hedestrækninger. For en tid var lyset skjult, men det gik ikke ud. Hundrede år senere skinnede<br />
det med en sådan klarhed i Skotland, at det nåede ud til fjerne lande. Fra Irland kom den<br />
fromme Columba og hans medarbejdere. De samlede de spredte troende på den ensomme ø<br />
Iona og gjorde den til centrum for deres missionsarbejde. En af disse evangelister holdt den<br />
bibelske sabbat, og herved fik folket kendskab til denne sandhed. Der blev oprettet en skole<br />
33
Change language