Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
noget mere afgørende bevis på, at kirkerne var veget bort fra Gud, end den irritation og det
had, dette himmelsendte budskab fremkaldte. {MBF 272.4}
De, der tog imod læren om Kristi genkomst, blev vækket op til at indse nødvendigheden
af anger og ydmygelse for Gud. Mange havde længe vaklet mellem Kristus og verden. Nu
forstod de, at tiden var inde til at tage standpunkt. „Spørgsmålet om evigheden, og hvad den
angik, blev nu en uvant virkelighed for dem. Himlen kom dem nærmere, og de følte sig
skyldige for Gud.“58 {MBF 273.1}
Kristne følte sig ansporet til nyt åndeligt liv. De forstod, at tiden var kort, og at det, de
burde gøre for deres medmennesker, måtte gøres hurtigt. Det jordiske kom på afstand,
evigheden syntes at åbne sig for dem, og det syntes, som om tanken om sjælen og alt, hvad
der angår dens evige ve og vel, overstrålede alt det jordiske. Guds ånd hvilede over dem og
styrkede deres inderlige appel til deres brødre, såvel som til alle syndere, om at forberede sig
til Herrens dag. Deres daglige livs tavse vidnesbyrd var en stadig bebrejdelse mod de
medlemmer af kirken, der overholdt ydre former uden at være helliggjort. Disse ønskede ikke
at blive forstyrret i deres nydelsessyge, deres optagethed af at tjene penge, og deres
ærgerrighed efter verdslig hæder. Deraf kom deres modstand og fjendtlighed mod adventtroen
og dem, der forkyndte den. {MBF 273.2}
Da det viste sig, at beviserne for de profetiske tidsperioder ikke kunne modsiges, forsøgte
modstanderne at afholde folk fra at granske disse emner ved at sige, at profetierne var lukkede
og forseglede. Således fulgte protestanterne i romerkirkens spor. Mens pavekirken nægter at
give folket Bibelen (se noter), hævdede de protestantiske kirker, at en betydelig del af det
hellige ord — netop den del, som særlig kaster lys over de sandheder, der gælder vor tid —
er uforståelig. {MBF 273.3}
Både folket og præsterne erklærede, at profetierne i Daniels Bog og Åbenbaringen var
uforståelige mysterier. Men Jesus henledte sine disciples opmærksomhed på profeten Daniels
ord om de begivenheder, der skulle foregå i deres egen tid, idet han sagde: „Den, der læser
dette, skal mærke sig det!“59Og påstanden om, at Åbenbaringen er et uforståeligt mysterium,
modsiges af selve bogens indledning: „Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise
sine tjenere, hvad der snart skal ske. … Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens
ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.“60 {MBF 273.4}
Profeten siger: „Salig er den, som læser op,“ — der er dem, der ikke vil læse; det er ikke
dem, der prises salige. „Og de, som hører,“ — der er også nogle, som nægter at høre noget,
der angår profetierne; heller ikke disse mennesker gælder velsignelsen. „Og holder fast ved
det, der står skrevet i den.“ — Der er mange, som nægter at ænse de advarsler og den
vejledning, Åbenbaringen indeholder. Ingen af disse kan gøre krav på den lovede velsignelse.
Alle, der latterliggør det, profetien handler om, og gør nar ad de tegn, den indeholder; alle,
208