Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
prøve med hensyn til et bestemt tidspunkt, for at de selv kunne se, hvad der boede i deres
hjerter. Budskabet havde til hensigt at prøve og rense menigheden. Mennesker skulle bringes
til at se, om deres kærlighed gjaldt denne verden eller Kristus og himlen. De bekendte sig til
at elske Frelseren — nu skulle de bevise deres kærlighed. Var de rede til at give slip på deres
jordiske forhåbninger og ærgerrighed og med glæde byde
deres Herre velkommen? Budskabet skulle gøre det muligt for dem at erkende deres virkelige
åndelige tilstand; det blev sendt af nåde for at få dem til at vågne op og søge Gud med anger
og ydmyghed. {MBF 283.3}
Skønt skuffelsen var en følge af deres egen fejlfortolkning af det budskab, de forkyndte,
skulle den dog tjene til deres bedste. Den skulle teste dem, som havde foregivet at modtage
advarslen. Ville de på grund af skuffelsen ubesindigt forkaste deres erfaring og opgive deres
tillid til Guds ord? Eller ville de i bøn og ydmyghed søge at erkende, hvor de havde misforstået
profetiens betydning? Hvor mange havde ladet sig lede af frygt, eller af indskydelse og
ophidselse. Hvor mange var lunkne eller vantro? Mangfoldige menensker hævdede at elske
Herrens genkomst. Ville de fornægte troen, når de måtte se sig stillet over for verdens spot og
bebrejdelser. Ville de forkaste de sandheder, der byggede på hans ords klareste vidnesbyrd,
fordi de ikke straks forstod Guds handlemåde med dem? {MBF 283.1}
Denne prøve skulle vise styrken hos dem, der i sand tro havde adlydt, hvad de anså for
Ordets og Guds ånds lære. Den ville lære dem, som kun en sådan erfaring kunne, hvor farligt
det er at godtage menneskers teorier og fortolkninger i stedet for at lade Bibelen være sin egen
fortolker. Den sorg og rådvildhed, der opstod som følge af de troendes fejl og vildfarelse,
skulle tjene som en nødvendig irettesættelse. De skulle ledes til et mere indgående studium af
det profetiske ord. De skulle lære at undersøge grundlaget for deres tro med større omhu, og
afvise alt, der ikke havde rod i Skriftens sandhed, uanset hvor anerkendt det end måtte være
af den kristne verden. {MBF 283.2}
For disse troende, som for de første disciple, skulle det, der i prøvelsens time forekom dem
uforståeligt, senere gøres klart for dem. Når de så, hvorledes Herren ville lade det ende, ville
de forstå, at trods den prøvelse, der udsprang af deres fejltagelser, havde hans kærlige
hensigter med dem hele tiden været på vej til at blive fuldført. De ville blive velsignet med
erkendelsen af, at han er nådig og barmhjertig, at „Herrens stier er altid godhed og troskab for
dem, der holder hans pagt og hans lov.“20 {MBF 283.3}
216