Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
fjernet fra helligdommen i kraft af syndofferets blod, blev den levende syndebuk, Azazels
buk, ført frem for Herren, og i menighedens påhør bekendte ypperstepræsten „al Israelitternes
synd over den, alle deres overtrædelser og synder,“ og lagde dem „på hovedet af
bukken.“11Når soningen i den himmelske helligdom er fuldført, vil Guds folks synder i Guds,
de hellige engles og de talløse frelstes nærværelse på lignende måde blive lagt på Satan. Han
vil blive erklæret skyldig i alt det onde, han har fået dem til at begå. Og ligesom syndebukken
blev sendt bort til et ubeboet land, bliver Satan forvist til den øde jord, en ubeboet og øde
ørken. Åbenbaringens forfatter forudsiger Satans forvisning og det kaos og den ødelæggelse,
der vil herske på jorden. Og han siger, at denne tilstand skal vare i tusind år. Efter beskrivelsen
af Herrens genkomst og de ondes tilintetgørelse fortsætter han: {MBF 530.4}
„Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i
hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for
tusind år og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal
forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort
tid.“12 {MBF 531.1}
At „afgrunden“ er den mørke, ødelagte jord, fremgår af andre skriftsteder. Om jordens
tilstand „i begyndelsen“ siger Bibelen, at den var „tomhed og øde, der var mørke over
urdybet.“13Profetierne siger os, at jorden — i hvert fald delvis — vil blive ført tilbage til
denne tilstand. Idet profeten Jeremias ser frem til Herrens store dag, siger han: „Jeg så jorden,
og der var tomhed og øde, himlen, og der var intet lys. Jeg så bjergene, og de rystede, alle
højene skælvede. Jeg så, og der var intet menneske, alle himlens fugle var fløjet. Jeg så, og
frugthaverne var ørken, alle byerne var jævnet med jorden af Herren i hans glødende
vrede.“14 {MBF 531.2}
Her skal Satan og hans onde engle bo i tusind år. Når Satan ikke har adgang til andre
verdener, vil han ikke have mulighed for at friste og plage dem, der aldrig har syndet. Det er
i denne betydning, han er bundet: der er ingen tilbage, han kan udøve sin magt over. Han er
helt afskåret fra den bedrageriske og ødelæggende gerning, der i så mange århundreder har
været hans eneste glæde. {MBF 531.3}
Profeten Esajas, som i et syn så Satans nederlag, udbryder: „Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne! Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene. Du sagde ved
dig selv: ‘Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; … gør mig
lige med den Højeste.’ Men du er blevet styrtet i dødsriget, ned i afgrundens dyb. Når de ser
dig, vil de stirre på dig og lægge nøje mærke til dig: ‘Var det ham, der fik jorden til at ryste
og fik kongeriger til at vakle? Han gjorde verden til en ørken og rev byerne ned. Han åbnede
ikke fangernes fængsel.’“15 {MBF 531.4}
I seks tusinde år har Satans oprør fået „jorden til at ryste.“ Han har gjort „verden til en
ørken og revet byerne ned.“ Og han „åbnede ikke fangernes fængsel.“ I seks tusind år er Guds
405